Tom Hardy spiller de berygtede gangstertvillinger Ronnie og Reggie Kray i 60’ernes London. Det bliver et stilfuldt performancepiece, der dog hurtigt går i glemmebogen.

Da jeg selv er en anglofil London-tosse med en forkærlighed for mænd i jakkesæt og et generelt crush på Tom Hardy, er det selvsagt, at jeg havde glædet mig til ’Legend’. Filmen er blevet markedsført som en cocktail af swingin’ London med dobbelt op af Tom Hardy, og det er også det man får serveret. Desværre er det ikke nok til at tilfredsstille min tørst.

East End boys
Tom Hardy, der efterhånden har slået sig selv fast som en af vor tids mest alsidige skuespillere, giver, ikke overraskende, vidt forskellige fremstillinger af tvillingeparret. Reggie er smuk, charmerende, vellidt og respekteret. Ronnie derimod bliver set som lidt af en utilregnelig gorilla-lignende homoseksuel tosse med paranoide, skizofrene tendenser.

Kray-banden starter med at kontrollere Londons East End, men får hurtigt ryddet alle andre af banen og opbygger et imperium over hele byen. Men der er uenigheder i luften mellem de to brødre. Ronnie er ikke tilfreds med bare at nyde livet med kasinoer og natklubber; han savner at få lov til at tæske nogle rivaliserende gangsters. Reggie har imidlertid fundet kærligheden med den unge smukke Frances (Emily Browning), der vil have ham til at lægge det kriminelle liv bag sig. Det er desværre her filmen kommer ud på et sidespor.

Forholdet mellem Reggie og Frances indtager filmens fokus, og det er rigtig ærgerligt, da der foregår langt mere spændende ting mellem Reggie, Ron og deres gangsterimperium. Jeg følte, at jeg havde bestilt en gangsterkomedie og fik et romantisk drama serveret i stedet. Frances og Reggies historie tager så meget fokus, at Ronnie nærmest bliver en bikarakter. Det er en skam, da han er en virkelig interessant og sjov karakter, der både leverer komiske replikker og action med et vanvittigt blik i øjnene. Det er klart i scenerne mellem ham og Reggie, der både rammer hjertet og lattermusklerne, at filmen står stærkest.

En flot indpakket spildt chance
Det der for alvor skyder ’Legend’ en kugle for panden er brugen af voiceover leveret af Frances. Det er efter min mening narrativt selvmord at inkorporere en voiceover. Det er utrolig distraherende, at Frances introducerer karakterer og plotpoints i stedet for at lade publikum møde dem gennem replikker, handlinger og billeder. I virkeligheden har ’Legend’ mange af de samme problemer som et andet gangsterdrama fra i år, nemlig ’Black Mass’. Også hér bliver handlingen styret af en virkelig irriterende voiceover, og trods blodige scener er der simpelthen mangel på action. Jeg har ikke lyst til at se problemerne med konen, når gangsterbossen kommer hjem fra arbejde – jeg vil se ham på arbejde!

’Legend’ er rigtig flot pakket ind. Alle billederne af London er fantastisk smukke, og man må lægge sig på knæ foran cinematografen Dick Pope, der er en af de bedste i branchen. Tom Hardy og resten af castet leverer virkelig også varen. Især det unge talent Taron Edgerton, der spiller Ronnies højre hånd og boytoy, er ’one to watch’. Men det er mig en gåde, hvordan instruktør og manuskriptforfatter Brian Helgeland, manden bag ’L.A. Confidential’ og ’Mystic River’, har kunne lade en ellers så lovende film komme ud på et sidespor. ’Legend’ er en spildt chance, der har sine gode øjeblikke. Det kommer man desværre ikke historiebøgerne med.