af Jonas Kim Jakobsen

Hvem har ikke haft lyst til at udslette menneskeheden engang imellem? I Legion er det selveste Gud i det høje, som har mistet troen på os arme mennesker og ikke den anden vej rundt.

Historien er ikke just noget, man har oplevet før, men baggrunden, med et ’End of Days’ action brag placeret ude midt i den amerikanske ørken, er nok noget mere genkendeligt for det flestes vedkommende. Det karakteriserer special-effects manden Scott Stewarts debutfilm Legion. En blandet gruppe af personer fra det amerikanske samfund er pga. tilfældet samlet på en lille diner mide ude midt i ingenting. De er nogle af de sidste til at opdage, at enden er nær. Gud har forladt mennesket, og får derfor de svageste mennesker til at udslette de stærke under ledelse af hans hær af engle. Englen Michael nægter at adlyde guds ordrer, og prøver at hjælpe de ellers fortabte mennesker. Michael tropper op i den lille diner og med en masse ildkraft til at assisterer den lille trup, og så begynder ellers kampen for overlevelse.

Jeg kan ikke huske at have set en film, som foregår så langt ude på overdrevet, og formår at slippe så godt af sted med det. Legion satser bevidst på at være en B-film, der bare skal underholde. Skuespillet er som det bør være i en sådan en slags film; på grænsen til det karikerende og overspillende, der netop er troværdigt inden for genren. Den rebelske engel Michael er spillet af den forholdsvis respekterede britiske skuespiller Paul Bettany, for selvfølgelig taler engle jo britisk, og han gør det ganske godt som den hårdkogte engel.

Folk på nettet har ikke alle taget lige godt imod filmen, og beskylder den bla. for at indeholde for lidt action i forhold til hvad, de mener, den lover. Det så jeg som en fordel, da det gav plads til en god gang gys. Special-effectsene var rigtig gode, dem har Scott Stewart tydeligvis helt styr på, og filmen indeholder mange uhyggelige scener som f.eks. da en bedstemor forvandler sig til en blodtørstig zombie, eller da en lille dreng prøver at dolke manden, som netop har prøvet at redde ham.

I filmen følte jeg mig hensat til Sam Raimis kult-klassikere Evil Dead filmene, idet at Legion til dels prøver at ramme det samme skrupskøre univers med uhyggelige og samtidig sjove scener, og en historie det må have krævet påvirkning fra forskellige euforiserende stoffer for at komme op med.

Der bliver ikke lavet mange af den slags film, udover når Tarentino hylder sine favoritter, hvilket jeg personligt syntes er blevet rigtig trættende. Så har man lyst til at blive underholdt og skræmt, og syntes, at engle og zombier i samme film lyder interessant, og man samtidig har lyst til at finde ud af om vi menneske klarer den eller ej, skal man tage i biffen og se Legion.

4 ud af 6 stjerner