Af Jonas Kim Jakobsen

Todd Solondz har siden sin første film Welcome to The Dollhouse (1995) udleveret den amerikanske middelklasse i en tragikomisk stil, der gør det svært at finde ud af om man skal grine eller græde.

Life During Wartime er hans nyeste film, og en slags toer til hvad af mange er regnet for hans bedste film, mesterværket Happiness (1998). At skulle lave en toer til sådan en film, kan virke som en umulig opgave og inden have set filmen kunne man frygte, at Solondz i mangel på ideer er gået tilbage til gammelt succesrigtig materiale i stedet for at gå nye veje. I filmen følger vi den samme familie som i Happiness bliver ødelagt af faderen Bills seksuelle overgreb på hans søns ven. En forfærdelig affære, som bliver behandlet på en måde som nok ikke er set mage i filmhistorien, idet det hele bliver fortalt på en måde man ’næsten’ kan grine af uden fuldstændig at udleverer personerne.

I Life During Wartime er den ældste dreng flyttet på College, og den mindre søn er ved at lære om verden gennem moderen Trishs lidt for åbenhjertige fortællinger om bla. hendes nye mandlige bekendtskaber. Faderen er netop blevet lukket ud af fængslet efter at have afsonet hans straf og skal tilbage i verden. En anden afholdt karakter er den lettere naive og uheldige Joy, som stadig ikke har fundet den rette og stadig prøver at redde verden. Alle de velkendte roller er besat af ny skuespillere, hvilket må have været et bevidst valg fra Solondz side. De fleste gør det godt, selvom man som fan kan svært ved ikke at savne f.eks. den genialt kikset Phillip Seymour Hoffman i rollen som den meget masturberende overvægtige computer nørd fra Happiness.

Filmens stil er meget lig Happiness. Den tragi-komiske humor udgør som altid en stor del af en Solondz film, men med størrer ikke klart defineret tematikker under overfladen. Selvfølgelig går det ikke meget bedre for de arme kære mennesker i Life During Wartime i deres stræben efter lykke. Filmen har en poesi over sig som er set før hos Solondz, men som virker modnet i filmen hvilket er meget kærkomment. Selve titlen bliver ikke nærmere forklaret gennem filmen udover få referencer til USAs deltagelse i krigen i Afghanistan, landets indblanding i konflikten i Israel, samt Kinas langsomme overtagelse af amerikansk industri. De ydre konflikter overskygger dog aldrig det kaos, der koger i alle filmens figurer.

Life During Wartime er en fin lille ’umulig’ efterfølger til Happiness, og Solondz viser at han stadig kan lave vedkommende film og at USA stadig er et land med store følelses problemer og modsætninger i nationens fælles bevidsthed.

4 ud af 6 stjerner