Da den gamle konge (Sean Bean/Jens Jørn Spottag) regerer i kongeriget er dets indbyggere glade, og danser og fester hver dag. Alt er fryd og gammen som i slutningen på et godt eventyr. Men efter kongens mystiske forsvinden tager Dronningen (Julia Roberts/Ellen Hillingsø) magten, og opkræver skatter som kun Prins John i Robin Hood kan tillade sig det, og befolkningen danser og drikker ikke mere. Dronningen holder kongedatteren Snehvide (Lily Collins/Maria Lucia) skjult i paladset, så hun ikke er til fare for Dronningens dominans.
Men efter Dronningens spejl fortæller hende, at Snehvide har overtaget hendes plads som den smukkeste i landet, indser hun, at kongedatteren må ryddes af vejen for ikke at kunne true tronen, og for ikke at snuppe Prins Aslot af Valencia (Armie Hammer/Kenneth M. Christensen) fra hende. Snehvides liv skånes dog af den underdanige lakaj Bramsen, og hun ender i skoven, ved De syv små Dværge, som er blevet udstødt af samfundet. I sin higen efter at komme tilbage på sin retmæssige trone, så hun kan redde sit land fra total undertrykkelse og hungersnød, tillærer Snehvide sig dværgenes kampteknikker, og er snart klar til det endelige opgør med Dronningen og hendes tyranniske styre.
Eftersom Lille spejl på væggen der er en familiefilm, er den blevet synkroniseret, så den i biograferne både vises med engelsk og dansk tale. Hvis man virkelig strammer sig an, kan man godt glemme synkroniseringen, men det kan ikke komme som en overraskelse, at det er forstyrrende. Dog bemærkes det, at Ellen Hillingsø er perfekt i rollen (her: stemmen) som den narcissistiske og skånselsløse Dronning. Men somme tider ønsker man sig, at man kunne høre Julia Roberts være supersarkastisk og nedladende. Det kunne nok være sjovt.
Filmen spiller i næsten alle henseender på publikums forventninger om, hvad en film om et eventyr indeholder, og somme tider tages man på sengen, når dialogen referer til nutiden – eksempelvis forklarer Prins Aslot til Snehvide, at hun ikke skal forsøge at nedlægge dragen på egen hånd – der er nemlig nedsat fokusgrupper som påviser, at det ikke har en lykkelig slutning. På samme måde skønhedsbehandles Dronningen før et bal hvor Prinsen er inviteret, men her er skønhedsprodukter som fx mudderpeeling erstattet med afføring fra fugle i bur. En scene, som i grove træk associerer til Pretty Woman da Vivian Ward ligger i badekarret på et luksushotel i Beverly Hills og overbetales. I grove træk, ja.
Filmen refererer til alle mulige og umulige eventyr, myter, stilarter og fortællermæssige klicheer, og den gør det med stil. For ikke som i Shrek, hvilket er et ekstremt sammensurium af alverdens eventyrfigurer, men fx når De syv små Dværge er indebrændte på samfundet og samtidig sover i søde barnesenge, eller til ballet hvor Dronningen først danser med Prinsen som er udklædt som hare og derefter med en kammertjener der giver den som skildpadde. Og som om hele denne kulturelle referenceramme ikke skulle være fyldt til ud over rammen selv, akkompagneres rulleteksterne af en bollywood style musikvideo hvor de gode synger og danser og drikker som i slutningen på et godt eventyr.
Lille spejl på væggen der er en god og morsom familiefilm som vil underholde i alle aldersklasser. Hvis de yngste kan forstå engelsk og læse undertekster, vil det være tilrådeligt at se filmen med engelsk tale, både så de ældre slipper for synkroniseringen og så de får de fulde udbytte af Julia Roberts’ tilstedeværelse. Filmen lever op til det den skal: At fortælle et gammelt eventyr på en ny og underholdende måde.
Af Frederik Schelde-Jensen
