London er faldet. Hele lortet står i brand og mængden af suspekte mellemøstlige mænd med maskingeværer har aldrig været større. Who you gonna call? Gerard Butler!

En eksplosion kommer sjældent alene når eftertitlen er ’has fallen’. Terrorfrygten får endnu en gang en knyttet næve lige på kyskassen af den generøst proportionerede Gerard Butler i rollen som secret service superstjernen Mike Banning. Som sædvanligt har Amerika udøvet sin ret som den dømmende og udøvende verdensmagt. I denne omgang som dronedræber, der fejlagtigt nakker en hel slægt til et bryllup for at ramme en kalashnikovkalif i mellemøsten. En terrorist blev født. Nu skal han dø!

Der er tale om våbenhandleren Aamir Barkawi (Alon Aboutboul), der som en af de eneste overlevede sin families bestilte bombeangreb. Han har på små to år udspekuleret det måske mest velorkestrerede terrorangreb, der nogensinde er set. Det overrumpler London på det groveste, da verdenslederne samles til begravelsen af den britiske premiereminister. Vi taler en solid hær af undercover betjente, militærfolk og et intelligensnetværk, der får NSA til at ligne en flok savlende spassere. Den skotske charmør får nu sit for i jagten på genoprettelsen af status quo, eller status ’murica om man vil.

Bombs and bad choices
Bomber, biljagte og brutalitet er der rigeligt af. Mængderne af bål og brand er måske bare for bastante for budgettets bæredygtighed. Eksplosionerne var sgu ærligt talt lidt tamme til tider, og man mangler de helt afgørende øjeblikke i actionafdelingen. Ambitionerne for Londons ødelæggelse har været lidt for store, og kvantitet frem for kvalitet har været målsætningen for det store kaos. Som så mange andre store film for tiden har CGI-afdelingen haft travlt, hvorimod den kreative kerne savner saft og kraft.

Til gengæld er der rigeligt med civile, der bliver majet ned og samtlige verdensledere får ligeledes en tur i kill-karusselen. Det er meget tilfredsstillende. Det er faktisk en meget tilfredsstillende oplevelse, at gå ind til en film og vide præcis, hvad der kommer til at foregå. På den måde excellerer ’London has Fallen’, som latterlig underholdning, og der er reminiscenser fra de gode tider med 80’er actionfilm.

America knows best
Det er så typisk en actionfilm, at man ikke kan andet end at få en lille latterlighedsfjeder på af den. Underholdningsværdien er der, og jeg knuselsker Gerard Butler, der med et arsenal bestående af knive og kitsch ”fuck you”-kommentarer redder dagen. De ærkeamerikanske undertoner af blind patriotisme har også sin charme for lige netop denne genre, og manglen på et satirisk eller bare kritisk perspektiv er så naivt, at det er sødt.

Forventer man at gruble over tilværelsen bliver man skuffet. Forventer man et samfundsperspektiv bliver man skuffet. Forventer man noget andet end et CGI-helvede anført af Gerard Butler i en star-spangled superheltekappe, der forsvarer terrorlovgivningens grundlag, alt I mens han ikke giver en fuck, bliver man skuffet. Hvis man derimod bare forventer det, så får man halvfems gode minutter i biografen.