Af Jonas Kim Jakobsen
Machan er den pudsige, men sande historie om hvordan det lykkes en gruppe Srilankanere at komme med til en professionel håndboldturnering i Tyskland, selvom ingen af dem nogensinde har hørt om spillet før.
Filmen er centreret omkring de to venner Manoj og Stanley, der er overbeviste om, at lykken er at finde i vesten, hvor jobmulighederne er bedre end i det fattige Sri Lanka. Efter gentagne gange at have fået afslag på deres visumansøgning får de den tossede ide, at de kan stille op i en håndboldturnering i Tyskland efter tilfældigt at have stiftet bekendtskab med spillet på en plakat på den tyske ambassade. De får hurtigt samlet et fuldtalligt hold, og flere kommer til efterhånden som rygtet spreder sig om den lette vej til Europa, og til sidst står de med et meget broget hold, der til sidst også ender i Tyskland.
Skuespillerne snakker Srilankansk, og det meste af filmen foregår i Sri Lanka og er optaget midt i slummen. Det giver filmen et meget realistisk præg og indtryk af hverdagen i et fattigt udviklingsland. Alligevel er tonen i Machan meget munter, og filmen er først og fremmest en komedie. Filmens aktører er alle komiske figurer idet, de alle har det tilfælles, at de er mere eller mindre talentløse inden for hvert deres felt. På den måde kan man godt drage paralleller til Det Bare Mænd, som den debuterende instruktør Umberto Pasolini var producent på i 1997.
Machan fortæller også historien om de kulturelle skel mellem i- og ulandende, og den udbytning der finder sted. Den gør det ikke på nogen direkte måde og heller ikke dømmende, hvilket altid er en fordel.
Det er en meget fin ide og historie Uberto Pasolini har haft, men filmen er bare ikke rigtig sjov, eller i hvert fald ikke sjov nok, hvilket jo er ærgerligt når det er en komedie. Når der står på plakaten, at det er manden som også stod bag Det bare Mænd, som i øvrigt er den mest indtjenende engelske film til dato, kommer det til at fremstå som et tyndt salgsslogan i mangel på bedre argumenter for at skulle se filmen. Den dramatiske side af filmen, som alligevel fylder en del brænder heller ikke helt igennem. Man kommer bare ikke rigtig til at holde nok af personerne til, at man bliver engageret i deres kamp for at komme til Europa, som for dem næsten gælder liv eller dø. Filmens budskaber står ikke helt klare hen imod filmens slutning, og hele turen til Tyskland er meget hurtigt afsluttet, selvom hele filmen har bygget op til netop dette. Tilbage sidder man med et egentligt meget hyggeligt bekendtskab, men som hverken har brændt sig fast eller gjort det store indtryk.
3 ud af 6 stjerner
Anmeldelse af Jonas Kim Jakobsen