Sony fortsætter deres Spider-Man-univers (kaldt SSU) med endnu en antihelt/skurke-centreret fortælling. Endnu engang er det med fatalt resultat.

Siden Sony har lånt Spider-Man ud til det egentlige Marvel Studios, som benytter ham i de velkendte Avengers-film, bruger de selv tiden på at bringe andre Spider-Man karakterer til live på det store lærred. Indtil videre har det været med middelmådig til dårligt resultat. De lagde ud med ’Venom’ og dens efterfølger, for derefter at give los med ’Morbius’ og nu ’Madame Web’. Og jeg må simpelthen spørge, om det ikke snart er på tide at lægge denne fadæse i graven.

Åbenbart tid til endnu en oprindelseshistorie

Jeg troede, at vi efter den fejlagtige ’X-Men Origins: Wolverine’ var færdige med superhelte-centrerede oprindelseshistorier og i stedet ville ramme jorden løbende. Det er selvfølgelig ikke, fordi der ikke har været andre superhelte-oprindelseshistorier siden da, men der er forskel på, om det er en naturlige helterejse for karakteren, eller om det er som den førnævnte Wolverine-film, der fandt det nødvendigt helt nøgternt at fortælle, hvor helten engang fik sin støvede læderjakke fra.

Desværre tyder det på, at Sony er store fans af denne tilgang, fordi ’Madame Web’ træder nu ind på samme spilleplads. Filmen går højt op i at fortælle, hvorfor den for mange tilskuere nok ukendte ’Madame Web’ har de evner, som hun har, og hvorfor hun kommer til at se ud, som hun nu gør.

Hvis man kender lidt til karakteren evt. fra den gamle Spider-Man-tegnefilmsserie, der på dansk blev vist på kanalen ’Fox Kids’, ved man, at Madame Web besidder evner, der spænder over så mange multiverser og fortællinger, at selv Doctor Strange mærker en kraft større end sin.

En karakter hvis evner lige nu virker aktuelle ift. den ”multiverse-saga”, som udspiller sig i Marvel-film for tiden og især med Spider-Man, både fra ’Spider-Man: No Way Home’ og selvfølgelig ’Spider-Man: Across the Spider-Verse’. Men ak, ’Madame Web’ er her i stedet en fortælling, som udspiller sig som en gemmeleg og blander stemninger fra ’Final Destination’ og sæbedramaer.

Spider-Man uden Spider-Man

Dakota Johnson optræder som den titulære karakter ”Madame Web”, eller i denne installation kendt som ”Cassie”, og gør virkelig hvad hun kan med det materiale, der er lagt foran hende. Filmen er skrevet med horribel dialog, der er så cheesy, at det ligefrem er akavet. Jeg fangede mig i flere gange at sætte hænderne op foran øjnene, fordi det simpelthen gjorde fysisk ondt, så pinligt er det eksekveret.

Som da Cassie tvinges med til sin kollega Bens (Adam Scott) svigerindes babyshower. Her bliver Cassie gentagende gange udspurgt af værten, selvom hun ikke kender nogen, eller faktisk overhovedet burde være der… Det skal siges, at kollegaen Ben hedder Parker til efternavn, og hans svigerinde Mary Parker (Emma Roberts) er gravid med en dreng, de til festen skal gætte navnet på.

Det er selvfølgelig en måde at minde tilskueren om, at dette foregår i Spider-Mans univers, og at det måske et eller andet sted også burde være en Spider-Man-film. Samtidig giver det incitament til, hvorfor Madame Web en dag skulle have en forbindelse til Peter Parker aka Spider-Man. Det er bare ikke den historie, filmen vælger at fokusere på.

I stedet træder filmen vande i det Cassie finder ud af, at hun har clairvoyante evner, og hendes skæbne flettes sammen med tre teenagepigers, Julia, Anya og Mattie (henholdsvis Sydney Sweeney, Isabela Merced og Celeste O’Connor).

Pigerne spås til at have en stor fremtid foran sig. De vil nemlig i fremtiden alle blive ’Spider-Women’, hvilket anspores i små hurtige klip, Cassies forudsigelser, hvor vi kort ser dem i dragter og aktioner. Det ser faktisk ret lovende ud med disse tre Spider-Women, problemet er bare, at det jo som sagt først sker i fremtiden… I stedet for at følge de tre røv-sparkende Spider-Women er vi tvunget til at følge dem i deres ængstelige teenageår.

Skuespillerne formår så godt, de kan, ligesom Dakota Johnson, at få det bedste ud af deres grusomme replikker, men efterlades desværre til at være enten fjollede, akavede eller ligefrem ulidelige.

Umotiveret og intetsigende

Jeg mener, at der her er tale om et manuskript, der i begyndelsen af sin spæde fødsel ikke har heddet ”Marvels Madame Web”, men i stedet ”generic teenage runaway drama with a splash of time travel”, og er derefter hevet op af en kontorskuffe og lavet om til, hvad end dette resultat nu er.

Vi er efterladt med en akavet, skuffende og helt igennem umotiveret fortælling, der ikke har gjort mig klogere på, hvem eller hvad Madame Web er og kan.

På et tidspunkt som nu, hvor der er tale om superhelte-fatigue, fordi de er blevet generiske og genbrugelige i deres plot, er det ærgerligt, at endnu en ankommer med så lidt at skulle have sagt og tydeligvis bare er et resultat af, at Sony vil beholde deres Marvel-rettigheder.

Jeg vil afvige og spare de kære læsere for endnu flere detaljer, som hiver denne fadæse ned i søllet og gå tilbage for at gense Deadpool 3-traileren, som forhåbentligt kan rette op på Marvels cinematiske univers.