’Magic in the Moonlight’ lyder som titlen på en romantisk trivialroman, men bag navnet ligger der en hæderlig romantisk komedie af veteraninstruktøren Woody Allen.

’Magic in the Moonlight’ foregår i 1920’erne og handler om den misantropiske tryllekunstner Stanley Crawford (Colin Firth), der bliver sendt til Sydfrankrig for at afsløre den clairvoyante Sophie Baker (Emma Stone) som en bedrager. Det viser sig dog at være en sværere opgave, end han havde regnet med, eftersom Sophie er en virkelig god fupmager – hvis hun da overhovedet er en fupmager.

Uden at afsløre for meget kan jeg vidst godt røbe, at der opstår en romance imellem Stanley og Sophie – på trods af en aldersforskel på næsten tredive år. Men hos Woody kender kærligheden ingen aldersgrænse hverken på film eller i virkeligheden, og hvis man tager hans psykoanalytiske helte Freud og Jungs faderkompleks i betragtning, giver det jo også fint mening.

Både Colin Firth og Emma Stone spiller fint skuespil, og i de scener hvor de spiller over for hinanden opstår der en god og troværdig kemi. Som f.eks. i scenen hvor de søger ly for et regnvejr i et gammelt observatorium. Her gør Sophie tilnærmelser til den alt for selvopslugte Stanley, der ingenting bemærker. Scenen virker komisk, men den har også en romantisk autenticitet, som er smuk.

Hvis man skal tro på IMDb, er ’Magic in the Moonlight’ den niogfyrrende gang at Woody Allen sidder i instruktørstolen, og hvis alt går efter planen, har han halvtredsårs jubilæum næste år. Det er klart, at når man laver så mange film, er det langt fra dem alle, der vil blive husket for eftertiden. Personligt tror jeg ikke, at ’Magic in the Moonlight’ vil indgå i eftertidens top 10 over mest mindeværdige Woody Allen film som f.eks. ’Annie Hall’, ’Manhattan’ og muligvis også ’Midnight in Paris’ vil, men det betyder ikke, at ’Magic in the Moonlight’ er en dårlig film.

Rent visuelt minder ’Magic in the Moonlight’ en hel del om ’Midnight in Paris’, hvilket ikke er så underligt, da filmene tager udgangspunkt i den samme tidsperiode, det samme land og de har begge samme fotograf (Darius Khondji) tilfælles. Desværre for ’Magic in the Moonlight’ er der ikke lagt den samme vægt på stemningsfulde billeder, og filmen savner også noget af den opfindsomhed, som gør ’Midnight in Paris’ til noget særligt. At filmen er en kostumefilm virker i det hele taget unødvendigt. Man kunne godt mistænke den gode Woody for at trække lidt på sin tidligere succes med ’Midnight in Paris’, hvilket er en skam.

Hvis du ikke er den store Woody-fan eller har set mange af hans andre film, er ’Magic in the Moonlight’ en fin romantisk komedie af bedre og vittigere kvalitet, end dem der typisk bliver spyttet ud af maskinen. Men hvis du har en oprigtig interesse i at se, hvad det er der gør Woody Allen til noget særligt, er der andre film i hans enorme oeuvre, der vil være mere interessante at starte ud med.