Filmens verden har fra tid til anden siden sin fødsel i det 19. Århundrede haft dyr i hovedrollen, herunder specielt menneskets bedste ven; hunden. Fra det tidligste med Rescued by Rover(1905) henover den ikoniske Collie Lassie, der altid fandt sin vej hjem trods umulige odds, til nyere film som Turner & Hooch og Beethoven har hunden fået sin faste plads i familiefilmgenren. Med Computerteknologiens fremkomst har de firbenede tilmed fået stemmer, hvilket ikke just har garanteret for kvaliteten(et godt eksempel er Beverly Hills Chihuahuai fra 2008, der i langt tid lå som den dårligst ratede film på rottentomatoes.com). og med Marmaduke og Hund og kat imellem, hvor sidstnævnte kommer op i de danske biografer til august, skal familien Danmark nok får sin husdyrlyst styret.
Med Marmaduke er vi publikum kommet i selskab med en 100 kilo stor grand danois, der er lige så voluminøs som den er glad. I et hurtigt og ubesværet trav får teenagehunden introduceret sine mennesker; familien Winslow. At det er Nikolaj Kopernikus stemme, der kommer ud af den store hunds imponerende gab, vænner man sig egentlig ret hurtigt til, og dialogen med huskatten Carlos(Gordon Kennedy) er ret sjov, for eksempel da de to får beroligende piller inden familien tager flyet til Californien. Her skal far Phil nemlig prøve kræfter som reklamemand for et hundemadsfirma med den krævende chef Don(William H. Macy med dansk stemme af Søren Spanning).
Med tossegod optimisme kaster Marmaduke sig ud i den Californiske livsstil med svømmepøl i baghaven og nye dufte over det hele. Snart erfarer han dog at klikkerne i den lokale hundepark placerer ham med outsiderne Mazie(Charlotte Guldberg), Guiseppe(Martin Buch) og Raisin(Jens Jakon Tychsen). Dette trekløver tager trods deres nørdede og frygtsomme tendenser varmt imod ham, og takket være Mazies gode råd får Marmaduke snart charmeret sig ind på parkens dronning; Collien Jezebel, hvilket giver usete problemer da dennes jaloux kæreste Bosco efter en tabt surferduel(ja, du læste rigtigt) tørster efter hævn over vores solbebrillede heltekøter.
Marmaduke er på nær de første 10 minutter hovedsageligt rettet imod familiens yngste, hvilket i og for sig er fint nok, så længe humoren varieres mellem den latrinære, platte og fysiske komik. Filmens problem er ikke så meget at plottets konflikter(bliver Marmaduke mon populær – får Phil mon styr på jobbet) er forudsigelige. Der hvor det halter og for alvor går i hundene, er at man fra producenternes side, i mammons hellige navn, har forsøgt at ramme en bred målgruppe af børn og unge, hvilket gir sig udslag i at vi det ene øjeblik får optrin som den føromtalte surferduel(øj! To store hunde på surfbræt, hvor sjovt og fjollet!) til et trekantsdrama hund og hund i mellem, der mere minder om den gængse amerikanske teenagefilm. Denne spændevidde kan de ellers meget veloplagte danske skuespillere der ligger stemme til ikke rede, og da filmen ender i en klæg morale efterfulgt af en forløsende dansescene med Marmaduke i spidsen, tog denne anmelder halen mellem benene og flygtede ud i sommervejret, og takkede i sit stille sind for at hundene derude (endnu) ikke kan tale!
– 2 ud af 6 stjerner –
Se i øvrigt filmens hjemmeside her hvis du er en hund for at vide mere om Marmaduke.
Nicolai Meldgaard Eskesen