Hvad vil du helst? Bruge $30.000 på et overdrevent bryllup eller på et hus af elendige materialer? Netflix’ nyeste realityserie er så tonedøv, at den med sin simple præmis ubevidst blotlægger meget af det, der er galt med USA.

Netflix har længe haft svært ved at slå rigtigt igennem på realityscenen. Et par ældgamle sæsoner af ’Keeping Up with the Kardashians’ er ikke meget at skrive hjem om, og derfor har streaminggiganten de sidste par år satset stort på egenproduktioner som ’Love Is Blind’, ’Too Hot to Handle’ og ’Selling Sunset’.

’Marriage or Mortgage’ er det nyeste skud på denne stamme, og i forsøget på at tiltrække entusiastiske realityfans kan man nu følge bryllupsplanlæggeren Sarah Miller og ejendomsmægleren Nicole Holmes’ gøren og laden i Nashville, Tennessee.

Programmets præmis er ligetil. Ti (relativt) unge par har spinket og sparret, så de nu enten har råd til deres drømmebryllup eller til indskuddet til et hus. Valget er langtfra så ligetil, som man skulle tro, og det er her, Sarah og Nicole kommer ind i billedet. De to rivaliserende, men venskabelige kvinder planlægger hypotetiske bryllupper og fremviser potentielle huse, sådan at parrene i slutningen af ethvert afsnit kan træffe den endelige beslutning: bryllup eller lån?

Et glimt af det ”ægte” Amerika

I ’Marriage or Mortgage’ kommer parrene i alle størrelser, farver, aldre og seksualiteter. Netflix er gået langt i diversitetens navn, og programmet er et sjovt, lille indblik i de forskellige, skøre amerikaneres liv.

Her køres katte rundt i klapvogne, bryllupskager behøver ikke at smage godt, så længe de er Instagram-værdige, hestes hove males med lyserød neglelak, og så er der selvfølgelig afsnittet om det religiøse par i cølibat.

De to unge kristne bliver programmets højdepunkt, da de vælger at putte pengene i et hus. Deres fravalg af bryllup betyder, at kvinden i forholdet må sove på en madras hos sin veninde, indtil de igen får råd til at gifte sig – noget der, ifølge dem selv, vil tage omtrent to år.

Et afsnit som dette skiller sig ud, og der er i det hele taget en del øjeblikke og beslutninger i serien, som enten er så ekstravagante eller så decideret latterlige, at man stopper op, spoler tilbage og tænker ”Only in America!”.

Det ændrer alligevel ikke ved det faktum, at dilemmaet ”bryllup eller lån” er det samme i hvert eneste afsnit, og at Netflix efter 10 episoder af 40 minutters længde for længst har fået klemt alt liv ud af konceptet.

’Marriage or Mortgage’ fungerer som en slags tidsfordriv i baggrunden, mens man vasker tøj, men ville Netflix reelt fange seernes opmærksomhed, skulle de lave en serie kun om det kristne par.

Kampen om patetiske prioriteringer

I en tid som denne, der slider på langt de fleste, er kalorielette realityserier i høj kurs som en måde at slå hjernen fra og for et øjeblik glemme corona og aflyste planer. ’Marriage or Mortgage’ er garanteret produceret med dette formål, men det er på mange måder et alt for smagløst forsøg.

Først og fremmest er et program om at bruge penge på doughnut-vægge, katteværelser og prinsessekjoler unødvendigt og forskruet i en tid, hvor folk over hele verden har mistet deres jobs og set deres livsopsparinger forsvinde mellem hænderne på sig. Ydermere er programmet så nyt, at flere af de par, der vælger at gifte sig, må bøje sig for pandemien og holde et langt mindre bryllup end planlagt. Det er selvfølgelig ikke programmets skyld, men antiklimatisk er det da i hvert fald, at man ikke engang får lov at se den fest, de har kastet alle deres penge efter.

For det andet er hele konceptet håbløst. Programmet havde måske fungeret, hvis Sarah og Nicole var økonomer, der lærte par, hvordan de, hvis de var villige til at gå bare en smule på kompromis, kunne opnå både hus og bryllup. Ja, jeg kunne sågar gå med til (endnu) et program om meget rige menneskers overdrevne bryllupper og huskøb.

Men hvad sjovt er der i at se unge menneskers bankkonto gå i nul, fordi Sarah overbeviser dem om, at de bare må have en karret til deres bryllup, eller Nicole bilder dem ind, at de under ingen omstændigheder kan leve uden minimum tre badeværelser?

Sarah og Nicole slås med deres lange, lakerede negle som sultne gribbe om den smule opsparing, parrene har fået skrabet sammen, og skulle der imod al forventning være penge i overskud, så frygt ej! De to kvinder skal nok få fat i de sidste midler med usle argumenter som ”gør det for din afdøde bedstefars skyld”.

Udfaldet er altid det samme. Sarah og Nicole vinder, og parrene står tilbage som de ultimative tabere, der har ødslet deres penge bort på et unødvendigt stort bryllup, de ikke har råd til, eller et temmelig tarveligt konstrueret hus.