Der er langt fra en mangel på superhelte, men Netflix giver endnu en gang Marvel kamp til stregen, når McCarthy og Spencer omsider bliver de helte, vi alle vidste de var.

Vores historie starter med klassiske tegneseriepaneler og en dramatisk voice-over.

Det er en nem måde at forklare reglerne for universet på: En gigantisk kosmisk stråle rammer uforklarligt Jorden, en udvalgt gruppe af folk får superkræfter, hovedpersonens forældre dør – vi har set det meste før.

Men selvom Netflix’ superhelte komedie ikke vinder nogen CGI-priser, så vinder den hjerter og mange, mange grineflip.

Power-duo, yes please!

‘Thunder Force’ er navnet på superhelte duoen bestående af den seriøse, ambitiøse og hyperintelligente Emily (Octavia Spencer, ’Hidden Figures’), og den afslappede, skæve og rapkæftede Lydia (Melissa McCarthy, ’Can You Ever Forgive Me?’).

De to velkendte modsætninger er barndomsveninder, der skilles ad af de vidt forskellige retninger livet engang går. De genforenes, men under lidt mærkværdige omstændigheder.

I denne verden er superkræfter faktisk mere en plage end noget andet, og selvom kritikken er mere letbenet end den hårdkogte og blodige behandling i ’The Boys’, så beslutter de to kvinder sig for at gøre noget ved problemet.

Skuespillerinderne har været tætte venner i 25 år nu, og det er tydeligt, for deres kemi er intet mindre end forrygende. Jeg har faktisk svært ved at forstå at de ikke har spillet sammen før.

Det er svært at undgå elefanten i rummet, for de to kvinder ligner ikke mange af de helte vi har set på film og tv. Og som en, der selv er tyk, var frygten for endnu en ”se, de er tykke, det er sjovt”-type film til stede.

Men ånd ud, for hvor befriende er det lige, at de to fucking seje kvinder får lov til at sparke røv, uden at der bliver kommenteret på deres vægt en eneste gang?

De er tykke, og det er ikke en forhindring eller en punchline. Sådan er de bare.

If it ain’t broke, don’t fix it?

Man kan ikke hævde, at plottet er en nyopdagelse indenfor filmuniverset. ’Thunder Force’ er bygget på en klassisk trope efter klassisk trope, så du spørger måske dig selv, hvad gør den her unik fra alle de andre superhelte historier?

Selve superkræfterne har man set før, hvis man ser bort fra Jason Batemans skurkekarakter (jeg troede aldrig, jeg skulle se ham som halv-krabbe, halv-mand, men nu har jeg. Tak?)

Det er heller ikke den første heltekomedie. Men det er den første heltekomedie med McCarthy og Spencer. Og det skal fejres.

Faktisk er det en historie, der kunne fungere som et detektiv-drama eller en romantisk komedie, hvis man rykker lidt på den. Men filmen ’reddes’ ikke decideret af de to hovedroller, for historien fungerer jo stadig, så hvorfor brokke sig?

McCarthy (som også har produceret den) og Spencer løfter den op til skyerne. Vi ved alle sammen, at de kan spille skuespil så det driver, og at de lever og ånder humor.

Stiller supersulten

Måske bliver Lydia, der spiser rå kylling, mere klamt end sjovt i længden. Måske er skurkene bare mere irriterende end frygtindgydende. Og måske er træningsmontagen lige lovlig for lang.

’Thunder Force’ stiller supersulten, når Marvels utallige projekter bliver lidt for overvældende, når DC tager sig selv alt for seriøst, og mens jeg venter (u)tålmodigt på den tredje sæson af ’The Umbrella Academy’.

Den er hysterisk, charmerende og hjertevarm, og når den bliver for plat gør det ingenting, for de to hovedroller tager det hele med et glimt i øjet. Så giv mig dog en franchise!