Finder du dræberdukker besat af dæmoner og døde seriemordere lidt for fjollede? Nej? Hvad så med en dræber-AI med de vildeste dansetrin?

Hvis der er én ting, de fleste moderne gyserfilm kan blive enige om, så er det at teknologi er og forbliver ondskaben selv. Det er efterhånden gået hen og blevet ret boomer-agtigt, så hvis du også er skeptisk overfor Blumhouses nyeste film bebrejder jeg dig ikke.

Men efter selv at have set ’M3GAN’, må jeg være modig og ærlig, og hævde at det er en film, der bare skal ses.

Og hvis filmens marketingstrategi, med en officiel Twitter-feud med ’Chucky’, og verdenspremieren med dræberdukkens dans koreograferet til tonerne af Taylor Swift ikke er nok til at overbevise, så lover jeg dig intet mindre end rent, vidunderligt galskab.

Robotten, barnets bedste ven

’M3GAN’ starter med en typisk horror-åbning, vi kender den, vi elsker eller hader den, når den tiårige Cady, spillet af Violet McGraw (’The Haunting of Hill House’) og hendes forældre er ofre for en bilulykke, og den unge pige er den eneste overlevende.

Det betyder, at hun nu skal bo hos sin moster, Gemma (Allison Williams, ’Get Out’), som ikke ligefrem er rendyrket forældremateriale. Hun er derimod en hårdtarbejdende legetøjsdesigner, der ikke har meget tid til andet end lige det at arbejde.

Det er en livsændrende omvæltning for dem begge. Men svaret på Gemmas problem med at knytte sig til sin niece kommer i form af hendes nyeste opfindelse, M3GAN.

Dukken, der hyperrealistisk ligner en pige på Cadys egen alder, er mere end bare en dukke – ja, hun er faktisk mere robot end en dukke.

M3GAN er et legetøj, der taler tilbage til barnet, konstant lærer om sit barn og omverdenen, og decideret knytter sig til det ene barn alene, i håbet om at blive dets nye bedste ven. Og så kan hun endda også synge ’Titanium’ som godnatsang. Nej, det er ikke en joke.

Det er næsten ikke til at tro på. Og også lidt for godt til at være sandt.

Camp på camp, på mere camp

Det var kun et spørgsmål om tid, før kunstig intelligens banede sin vej ind i horrorgenren, som den gør i ’M3GAN’. Og filmen bruger det ligesom så mange af sine forgængere, hvor ’deus ex machina’ er i spil og monsteret ikke længere er af dæmonisk form, men derimod programmeret af mennesket selv.

Det er en klassisk konstellation, et forudsigeligt plot, uden tvivl, men holdet bag ’M3GAN’ formår på utroligvis at undgå at gøre det al for trættende og pinefuldt.

Derimod fortjener det geni der har planlagt deres marketing en eller anden form for pris. Dræberdukken er et ikon på TikTok, tidens mest brandvarme marked for promovering og memes fra firmaprofiler, og hvis der er noget, en gyserfilm som den her kan, så er det at blive meme-ificeret.

’M3GAN’ tager ikke sig selv dybt seriøst, men skyr heller ikke fra at være så hæslig og blodig, som man kunne tænke sig. Og netop dét er den perfekte balance af camp – at en film både kan være hysterisk morsom, rimelig fed at se på, og endda også chokerende en gang imellem.

Den endegyldige kamp om marketing

Produceren James Wan, der i sin karriere både har været skyld i horrorperler som ’Saw’ og ’Malignant’, og horrortragedier som ’Conjuring’-franchisen, er som en ekskæreste jeg aldrig rigtig kan give slip på. Jeg roser ham ikke tit, men når jeg gør, så mener jeg det, og jeg elsker ham for det her vanvittige cirkus af en film.

Stærk bemandet er den, med Allison Williams, der selv har erfaring med at spille usympatisk skurk og menneskeligt monster i Jordan Peeles ’Get Out’, men det er den unge skuespillerinde fra Mike Flanagans ’The Haunting’, der for alvor stjæler rampelyset i ’M3GAN’.

På trods af sin unge alder har Violet McGraw en imponerende kontrol og emotionel evne, og hun spiller langt fra det ellers passive gyserfilmsbarn, der bruges mere som rekvisit end egentlig karakter. Det vidste dem der har set hende som Nell i ’The Haunting of Hill House’ allerede, men jeg er sikker og håber på, at hun har en funklende karriere foran sig.

Og dét at dukken selv også spilles af en danser, Amie Donald, tilføjer bare endnu mere til al den camp energi.

Er det cringeworthy? Det er det helt sikkert, og det kan ikke undgås i den her tid, hvor marketing og SoMe handler om liv og død, og memes mange gange bliver filmkunstens nye levevej.

Men selvom ’M3GAN’ har sin egen tech-kritik på hjertet, så kan alternativ promovering som denne noget, mange andre aldrig har mestret. Og så er filmen sågar latterligt underholdende, tilfredsstillende blodig, og aldrig for flad. Så du skal hverken vente i spænding eller lede længe indtil den kolde oktober-måned, årets Halloween-kostume er nemlig allerede fundet. Måske skulle jeg selv skaffe mig sådan en M3GAN-kjole – hvem er med mig?