Det lykkes ikke helt, når trangen til at trodse forældreretten og hente datteren hjem fra skolle pludselig melder sig, eller når teenagesønnen tilbyder et hiv af sin joint. Den fortabte familiefar på sin husbåd kigger til himlen, og får øje på kontrolkvinden, som betragter ham fra sit vindue nogle etager over vandet. Det ser dog ikke ud til at lige denne mand kan score lige denne kvinde, så i stedet drikker han sig fuld, og ender plask! i havnebassinet. Under Vadet. Heldigvis kommer en ung, stærk mand forbi og redder Bjørn op på fast grund igen.

I Ovengaden Under Vandet er det nemlig børnene, der er de voksne. Søn laver kaffe til mor, mens datter holder sin uønskede graviditet  hemmelig og overvejer om børn, forhold og familie er noget, der er værd at springe ud i. De seks voksne mennesker danner et miljø så indspist som en gymnasieklasse, og i en stor by som København er det temmelig urealistisk. Christianshavnerne lever i et provinsklima, hvor elskerindens søn tilfældigvs går i fjerde klasse med elskerens datter. Det er ikke specielt realistisk.

Filmen når sit klimaks til en teaterpremiere (Hamlet, selvfølgelig) hvor alle sekskantens aktører samles på ét sted. Spændende! Alle tre kvinder er naturligvis iklædt blodrøde kjoler med kig til knæene, og i disse højdepunktsscener når vi da også stormfulde højder, såsom tre glas champagne i træk, en blodtud og Nicolas Bro i næsten bar overkrop.

Filmen her handler  om en flok forkælede karrierevoksne i underlivenes vold. Der er hjemmeespresso og økoletmælk, og kommer man virkelig langt ud, så lever man på en fancy husbåd i Christianshavns Kanal. Ovengaden Under Vandet er et portræt af en tid, i hvilken individualisme og selvrealiserin grænser til egoisme og selvudslettelse.

Ovengaden Under Vandet lider under en lige lovlig letbenet symbolik, men fanger trods alt med sine historier. Vi får alle sammen medfølelse med alle de stakkels christianshavnere, der kæmper hver sin og hinandens kampe med og mod kærligheden. Filmen ligner et forsøg på et Woody Allen’sk hverdagsdrama: Nok er kærligheden ét stort rod, men det skal nok gå alligevel. Ovengaden Under Vandet har bare ikke samme glimt i øjet, selvom der er gjort et godt forsøg med de dvælende gademylder-kig, par afbilledet i silhuet  og de blå saxofontoner i det  ret fine soundtrack. Men hverdagscharme er ikke lus, ludende skuldre og  frikadellemadder på stilladset. Det kunne sagtens have været gjort mere raffineret.

Ovengaden Under Vandet er en underholdende, men let fordøjelig film med alt for mange historier, for få detajler og for lidt charme.

Lyt til et klip fra filmen, hvor Anne og Ask diskuterer hvem af dem, der er mest træt. Kilde: Sandrew Metronome