En af de første film fra Oscar-vindende Bong Joon-ho kan endelig ses i de danske biografer. Den lokker med en labyrint af besættelse, ubehag og sadistisk humor – hvem kunne ønske sig mere?

Kalder #BongHive! ’Memories of Murder’ er langt om længe at finde på det store lærred!

Den sydkoreanske instruktør så vi naturligvis sidst til årets Oscars-uddeling, hvor han gav prisen videre siden hans hædersmarch det forrige år – og enhver der har set ’Parasite’ vil nok være enig i, at det er velfortjent.

Derfor er det kun naturligt, at han får mere hype i disse dage (det skulle han altid have haft), men hidtil har det været sværere at få fat på hans katalog, udover hans amerikanske produktioner ’Snowpiercer’ og ’Okja’.

De er også uforlignelige, men Bongs detektiv-thriller fra 2003 er et funklende eksempel på alt det, der gør hans film til noget helt særligt.

De uopnåelige svar

På en gul mark i udkanten af en lille by skuer en landmand sammen med politibetjenten Park Doo-man ind i et nedløbsrør. Her ligger liget af en brutalt myrdet kvinde; og starten på Koreas første seriemorder.

Baseret på en rigtig historie, og med det oldgamle møde mellem en by og en landbetjent, der ikke kan enes, ligner det måske en klassisk thriller.

Men ’Memories of Murder’ er alt andet end klassisk.

Igennem åbningsscenen bliver publikum pisket ind i handlingen med en grå farveskala og hidsige politimænd, der afhører mænd nær og fjern for at finde den skyldige.

De er sikre på én. Men er de alligevel det?

Bong Joon-ho stiller med hver mistænkte flere spørgsmål end svar, og det bliver tydeligt, at denne thriller ikke handler om at fælde morderen. Det er det endelige mål, men ’Memories of Murder’ er snarere en fortælling om besættelse.

Efterforskerne bevæger sig langsomt dybere og dybere ned i et sort hul, og langer desperat ud med spørgsmål, der ikke kan besvares. Og imens bliver ét utilgiveligt, umenneskeligt mord til flere.

Duoen der giver og giver

Det er umuligt at komme ind på alt, der gør denne thriller fænomenal, men man kan ikke komme udenom, at ’Memories of Murder’ er den første milepæl i det ikoniske samarbejde mellem instruktøren og hovedrolleindehaveren, Song Kang-ho.

Som Kim-familiens overhoved i ’Parasite’, en doven butiksindehaver i ’The Host’, og specialist i togets sikkerhed i ’Snowpiercer’ – ligesom Bong overgår han gang på gang de vildeste forventninger, og sætter os ind i hovedet på sin karakter med et snuptag.

Han burde faktisk være i alle film. Nogensinde. Men nok om det.

Selvfølgelig rammer han også plet som betjenten, der bliver kastet ud i sin første utilregnelige mordsag. En tand arrogant, hævder han, at han er synsk, men bliver blæst omkuld af skændsel, smerte og nederlag.

Ind til benet på grusomheden

’Memories of Murder’ er til tider blevet sammenlignet med David Finchers ’Zodiac’. Og selvfølgelig er der ligheder, men det ville være som at sammenligne ethvert detektivdrama med hinanden.

Bong Joon-hos mestrer at grave sig dybt under huden på de mest skræmmende personligheder, så meget, at vi alle føler os tilstede i Parks hoved, der nærmer sig afgrunden et skridt ad gangen.

Det ene øjeblik får han os til at græde af grin, når en betjent tager plastiktøfler på, før han sparker kriminelle i maven. Det næste får han os til at kigge os over skulderen, da den unge sygeplejerske bevæger sig igennem regnen, uvidende om manden, der skjuler sig nede mellem sivene.

’Memories of Murder’ forlader aldrig helt din nethinde.

Filmen kan ikke love dig en tilfredsstillende slutning, eller midte, eller begyndelse. Men ’Memories of Murder’ er fiskekrogen, der sætter sig fast i din bevidsthed; en lokkedue, en frustration, og så fandens genial.