Efter ti års pause skal vi nu igen træne lattermuskler med Will Smith, Tommy Lee Jones, aliens og mænd i sorte jakkesæt.

Vi er altså på den igen et årti efter den mildt sagt skuffende MiB 2. Og ti år var, hvad der skulle til. Den Steven Spielberg-producerede MiB-franchise har nemlig med del 3 genfundet melodien, der gjorde den originale film så populær og sjov. Will Smith og Tommy Lee Jones er tilbage i rollerne som henholdsvis Agent J og Agent K. De (primært Will Smith) får selskab af Josh Brolin, der gør sig fremragende som en ung Agent K (man bør prøve at lukke øjnene og lytte til Josh Brolin i filmen, han lyder nemlig perfekt som Tommy Lee Jones. Meget imponerende).

Vejen til frelse for de sortklædte agenter har dog været meget lang, og til tider ikke helt realistisk. Der var således lange udsigter til, at vi skulle få vores yndlings buddy cop-alienjægere og deres talende mops – Frank – at se igen. Så sent som sidste år var optagelserne gået i gang uden et færdigt manuskript, hvorfor optagelserne prompte blev sat i bero. Will Smith skulle efter sigende ikke have været helt glad.

Den helt store udfordring for instruktør Barry Sonnenfeld var derfor at finde på smarte måder at bringe noget nyskabelse til franchisen, uden at vende ryggen til, hvad der gjorde originalen så sjov. Selvom det langt hen ad vejen er harmløs, venskabelig og velkendt morskab, MiB 3 slår sig an på, lykkes det den snildt at slette det skuffende minde om MiB 2.

Man kunne ønske sig, at producenterne trækker stikket og lader MiB være en trilogi, men succes avler ofte efterfølgere – i hvert fald i den del af Hollywood, hvor Will Smith kommer fra. Og det er svært at forestille sig, at MiB 3 ikke bliver et hit og en fornøjelse for folk at se, uanset hvor træt af tegneseriefilm og deres utallige efterfølgere, man end er.

Men ikke nok med at MiB-franchisen fra i dag er tilbage på box office listerne, så er J og K i denne film også tilbage… i tiden. Der er ingen tvivl om, at J har set nogle uforklarlige ting i sine 15 år med mændene i sort, men intet, ikke engang at alle jordens modeller er aliens, forvirrer ham så meget som hans skæve, tilbageholdende partner – K. Men når K’s liv og planetens skæbne trues af trilogiens bedste skurk – Boris the Animal (billede til højre) – bliver J nødt til at rejse tilbage i tiden til 1969 for at få styr på tingene. Det bliver ironisk nok til et fornøjeligt kapløb med tiden, hvor J og  den unge K fyrer rumkanoner og jokes af til højre og venstre, som var deres liv afhængige af det.

Så selvom der var knas i maskineriet i opstarten af produktionen, er Barry Sonnenfelds slutprodukt efter denne anmelders mening godkendt. Skuespillerne er veloplagte, jokes’ene i manuskriptet fungerer, 3D’en er pæn og generer ikke (hvilket er den officielle 3D-topkarakter i min bog) og Danny Elfman’s score er selvsagt lige i skabet.

Summa summarum er Men in Black 3 godsindet og på mange måder harmløs morskab, der er et must, hvis man er fan af de to første film (eller bare af den første film – who am I kidding, MiB 2 har ingen fans). Filmen hverken kan eller skal genopfinde den dybe tallerken inden for buddy cop-movies, hvilket gør, at man koncentrerer sig om det vigtigste – nemlig at få publikum til at grine. Dog skal man ikke tro, at man får mere foræret af Will Smith og co., end man gør fra en MiB-film, for så bliver man skuffet. Men som klassisk sommerunderholdning er MiB som en fisk i vandet. Det er letbenet comedy, der får en til at trække på smilebåndet, uden det hele føles kedeligt, gentagende eller langtrukkent.

Af Martin Wolsgaard