Nostalgi-bølgen, der snart har dækket samtlige årtier i verdenshistorien, er nu så småt ved at ramme ’90erne. Diskokugler og neonlys er blevet tyret i skraldespanden, og i stedet står den nu på hængerøv og tonstunge hiphop-beats.

I Jonah Hills debutfilm ’Mid90s’ følger vi den 13-årige Stevie (Sunny Suljic), som bor i L.A. sammen med sin mor Dabney (Katherine Waterston) og bror Ian (Lucas Hedges). En dag kommer han tilfældigvis forbi en skateboard-butik og bliver fascineret af en gruppe drenge, der hænger ud der.

Han bytter sig til et board fra Ian, og langsomt, men sikkert, bliver han derefter en del af slænget. Alkohol, pot og en helvedes masse asfalteksem står derefter på menuen – og det er ikke alt, der glimter lige funklende i den californiske sol.

Husk knæbeskyttere
I den altoverskyggende hovedrolle gør Suljic det overraskende godt med tanke på hans stadig spæde skuespilsresume. Nogle vil måske huske ham fra ’The Killing of a Sacred Deer’, hvor han også excellerede, dog i en mindre rolle. Her hviler hele værket på hans klejne skuldre, og han bærer det yderst effektfuldt.

Tit dvæler kameraet på ham, der kigger nysgerrigt på, mens de andre skatere sidder og snakker. Benovelsen over at få lov til at være i deres nærvær oser af ham. I det hele taget er netop hans fysiske skuespil dét, der fanger mest.

Det er svært underholdende at se Suljic, der er tidligere skater, stå i sin indkørsel og forsøge at lave tricks, blot for at falde på røven 9 ud af 10 gange. Man hopper lidt i sædet, for det ser altså ud som om, et par af landingerne gør rimelig nas.

Bare endnu en mursten i væggen
Skuespillerne gør over hele linjen et ganske fint job. Især Olan Prenatt er hysterisk morsom som den langt ude Fuckshit, der dog også formår at ramme en seriøs tone, når det er påkrævet.

Og det er selvfølgelig en cadeau til Hill, som manuskriptforfatter og ikke mindst person-instruktør, for karakterarbejdet er så absolut filmens styrke.

Til gengæld halter det noget på historien. I essensen er det en coming-of-age-film, hvor Stevies udvikler sig fra et til andet, men egentlig sker der ikke rigtig noget. Selve ideen med blot at følge en flok teenagere, der hænger ud, er blevet brugt flere gange før – også bedre end her.

Eksempelvis i Larry Clarks ’Kids’ fra 1995, hvor dennes manuskriptforfatter, Harmony Korine, medvirker i Hills film som sex-partner til Waterston – et lille anerkendende nik til inspirationskilden.

’Mid90s’ er en fin film båret af en fremragende præstation fra Suljic, og generelt godt skuespil over hele linjen. Desværre byder filmen ikke på noget nyt, og handlingen bevæger sig trægt frem uden de store overraskelser. Ikke desto mindre er der masser af lovende takter i Jonah Hills debut, og der er nok med fine øjeblikke til, at man er underholdt hele vejen.