3 ud af 6 stjerner

Af

Martin Wolsgaard

”Det bedste ved verden er de mange verdener, verden indeholder”. Det er på denne tangent Niels Boel slår an i sin nye dokumentarfilm Migranterne. Migranterne er den type dokumentarfilm, der ønsker at oplyse og måske også forarge sit publikum. Den tager fat i et relevant emne, hvor Niels Boels tilsyneladende budskab til publikum er, at vi bør være bevidste og tænke over mere end hvad der foregår hjemme i trygge Danmark. Migranterne drejer sig om bagsiden af medaljen i nogle af de mange verdener, som verden indeholder. Der er tale om tredje verdens lande, hvor fattigdom, især i provinserne, er en meget virkelig del af hverdagen. Det er således et velkendt fænomen, at folk nødsages til at søge imod storbyerne, hvor arbejde og uddannelse (måske) er en mulighed.

Migranterne er et day-in-the-life-udsnit af tre migranters liv og deres forhold til deres rødder. Her møder vi Florencio, en ulovlig indvandrer i Spanien, som mildest talt arbejder fuld tid. Vi møder hans bror Gregorio, der slider sig op som syerske i en argentinsk storby og til sidst møder vi den unge Sonia, der arbejder som hushjælp i La Paz, en storby i Bolivia. De tre hovedpersoner er alle fra samme fattige landdistrikt i Bolivia, som de har efterladt i jagten efter et bedre liv. De oplever dog hurtigt den globaliserede verdens barske realiteter. De har alle drømme og håb, men vi finder hurtigt ud af at disse ikke er så let realiserbare. Unge Sonia drømmer om at uddanne sig til sygeplejerske, men det er som om pengene aldrig helt rækker, da hun også har et lille barn at tage hensyn til. Syersken Gregorio tager stolthed i at kunne betale for og arrangere den årlige fest i hjembyen i Bolivia – noget der dog koster ham alle spareskillingerne. Hvorimod Florencio ikke har papirerne i orden til at tage hjem til festen.

Problemer er der altså nok af i Niels Boels Migranterne, som på en og samme tid er en meget relevant film og en flad film. Migranternes egentlige problem er nemlig, at den aldrig rigtig når dybere end det vi præsenteres for i de første fem minutter og det gør i sidste ende at filmen bliver en lang klagehistorie om nogle af den globaliserede verdens forfærdeligheder. Som noget meget positivt skal det dog understreges at Migranterne, for nogen, vil byde på lidt af et tiltrængt kulturchok: det er en historie vi alle er bevidste om, men for sjældent tager stilling til – noget Niels Boel i hvert fald gør et hæderligt forsøg på at opnå.

Læs mere om Journalist og dokumentarist Niels Boel og hans arbejde her