Af Natalie Anne Useche

Som vi tidligere har set har genindspilninger af gamle danske klassikere været mestre i at trække mange biografgængere til. Bl. a. nye versioner af ‘Far til Fire’ og ’Olsen Banden’ har hersket biograferne samt programmer som ‘Yallahrup Færgeby’ har ramt tv de seneste år. De genopstår ikke alle på retfærdigvis og nogle vanærer deres forgængere. Så som den sidstnævnte der kunne bedst beskrives som en skamfering af datidens julekalender. ‘Min Søsters børn vælter Nordjylland’ er endnu en af disse omfortolkninger. Dog ligger den i den bedre ende af skalaen.

Erik Lund (Peter Mygind) er børnepsykolog og har behov for at kreere noget ekstraordinært for at beholde sit arbejde som professor. Han planlægger en tur til sin gård i Nordjylland med hans søsters børn for at bevise en teori han har udviklet om at de familiære bånd vil styrkes hvis man levede som man gjorde under 2. verdenskrig. Allerede ved ankomsten til Nordjylland begynder optakten til diverse problemstillinger – børnefamiliens nabo Irene, ‘Børnehaderen fra Holte’ (Mille Dinesen), skal også på ferie samme uge – dog skal hun forbedre sit handicap i golf på Nordspa wellness centeret. Samtidig vil ejeren af Nordspa (Søren Malling), købe nabogrunden der tilfældigvis er onkel Eriks grund, nedrive gården og ekspandere golfbanen til en 18-hullers. Desværre er ejeren af Nordspa allieret med byens Borgmester (Preben Kristensen) og det ser sort ud for onkel Erik og hans projekt. Her træder de ellers vanartede børn i karakter og sammen med Irene udvikler de en plan for at hjælpe deres onkel.

Overordnet set er ‘Min søsters børn vælter Nordjylland’ en sød og underholdende familie film der når ud til børn i forskellige aldre. Den indeholder små-romancen mellem den ældste datter Amalie og Nordspa’s caddy, drengestregerne mellem de to drenge Michael og Jan og den uspolerede ærlighed, man kun ser hos børn, mellem Pusle og Blop.

Værst ville det dog være hvis disse film blev brugt som erstatning for de oprindelige ‘Min søsters børn’. Hver omgang af film er tidstypisk og derfor er alt fra valg af konflikt, påklædning til dialekt sjovt at se i forhold til hinanden. Denne nye film har udvist aktualitet ved at referere til finanskrisen og sin modernitet og distance fra de oprindelige ved at benytte ord som SWAT teams, wellness, spa og en up-beat og omskrevet version af ‘Blops Godnatsang’ fra den første af ‘Min søsters børn’ filmene fra 1966. Den nye film har, i et forsøg på at fange interessen hos de fleste børn inkorporeret en sprog der på ingen måde ligner et sprog der blev brugt i de første ‘min søsters børn’ film. Mængden af bandeord – ofte engelske, kollokviale udtryk, slang og OMG’er er svært uudholdeligt. Samtidig ville en fuldstændig imitation af rigsdanskdialekten fra de originale film virke påtaget og anakronistisk. En nedtoning af den moderne jargon var dog ønsket fra undertegnedes side.

Filmen får fire stjerner da den har alle de rigtige elementer for at skabe en god familie film. Den besidder ikke samme charme som de originale men har skabt sin egen. Der er benyttet en gammel skabelon men samtidig påført et personligt og moderne præg. En film der generelt lægger op til at man sagtens kan have det sjovt med andre menneskers afkom. Eksempelvis ved at tage dem i biografen… for at se denne film.