Finske Aki Kaurismäki vandt for ti år siden juryens store pris i ved Cannes filmfestival med filmen Manden uden fortid, men siden er det kun blevet til filmen Lys i tusmørket. At den finske instruktør, der om nogen slog i gennem på de store filmfestivaler med sin absurd komiske kultfilm om det aparte rockband Leningrad Cowboys, nu er at finde på fransk, skyldes ifølge instruktøren selv, at han var på jagt efter et sted i Europa, hvor illegal indvandring finder sted. At valget faldt på Le Havre i det nordfranske, virker umiddelbart ikke som det umiddelbare logiske førstevalg, men som så meget i Kaurismäkis filmunivers er logik en størrelse som har lille betydning.

Marcel Marx(Andrè Wilms) lever som skopudser. En tilværelse et par centimeter over rendestenen, hvor man hurtigt mistænkes for forbrydelser, som han tørt konstaterer, da han sammen med kollegaen Chang bliver vidne til mordet på en kunde ved filmens start. En start der med sin tøjstil, minus den sorte humor kunne være taget direkte ud af en af Jean-Pierre Melvilles gangsterdramaer fra 1960´erne. Som aldrende boheme har Marcel slået sig ned i et lille hus med konen Arletty spillet af Kati Outinen(som har spillet med i næsten alle af instruktørens film) samt hunden Laika.  Samtidig med at hun indlægges for kræft møder Marcel ved et tilfælde drengen Idrissa(Blondin Miguel), der er flygtet fra politiet. Disse fandt ham og en flok andre illegale indvandrer i en container på vej til London, men nu er Idrissa strandet i Le Havre. Marcel fatter medlidenhed med drengen og snart har han fået det meste af kvarteret til at hjælpe sig med at holde Idrissa skjult fra krminalbetjenten Monet(Jean-PierreDarroussin).

Med konens hemmeligholdelse af hvor alvorlig hendes sygdom er, og Marcels husning af en illegal flygtning, er miraklet i filmens titel mere end velkommen, men det serveres ikke på den helt vanlige facon med konfliktoptrapning, vendepunkter og den store forløsning til slut. Næ, Kaurismäki tager sig tid til at fortælle små krøllede sidehistorier om musikeren Little Bobs problemer med kæresten, og mere samfundskritisk lader han kollegaen Chang i en monolog beskrive, hvordan han på grund af sin falske opholdstilladelse, føler sig som en anden end den han er.

Miraklet i Le Havre er en pudsig film af en filminstruktør der på mange måder er helt sin egen, hvilket det så klichefyldt hedder, bliver filmens styrke og svaghed. Styrken er at Kaurismäki med sin insisteren på at fortælle en historie om det politiske betændte emne om illegal indvandring, og specielt lovgivningen for at stoppe den med skæve karakterer og formalistiske scener med bibelhenvisninger faktisk beskriver problematikken på en ny måde. Svagheden er at springet fra de nærmeste arkaiske barscener fyldt med aparte stamgæsters skæve dialog til de grumt realistiske Tv-billeder af rydninger af illegal flygtningelejre er for stort og voldsomt. Denne forskel mellem den grelle virkelighed for de mange flygtninge og Marcels verden af i går vedbliver at være en uoverstigelig kløft filmen igennem, som på trods af humor, fine pointer og referencer til biblens barmhjertige samaritaner ender med at slå for mange skår i filmens helhedsindtryk. Miraklet i Le Havre er en film for de allerede overbeviste fans af finske Aki Kaurismäki, der vil finde glæde i de skæve karakterer og den subtile humor som på trods af handlingens mange skavanker stadig klinger underfundigt rent.

Fotos: Camera Film

– Nicolai Eskesen