Spillefilms-debutant Marianne Blichers ’Miss Viborg’ byder på indbydende æstetik og troværdige skuespilpræstationer, men det redder desværre ikke filmen fra at være en lidt døsig oplevelse.

Det tegnede nu ellers meget godt. Falleret skønhedsdronning på førtidspension forsøder pengepungen ved at sælge sine receptpligtige piller på sin pensionistknallert i ledtog med hunden Poul Reichardt, så hun kan spare op til at komme til Malaga.

Hun møder en ung, rebelsk teenager, og et uventet venskab opstår. Og det hele er serveret i et stilistisk, ret så lækkert pastelfarvet univers. Men der sker simpelthen for lidt i ‘Miss Viborg’.

Et umage makkerpar

Historien udspiller sig, som titlen antyder, i byen Viborg, hvor vi møder de to outsidere, 17-årige Kate (Isabella Møller Hansen) og hendes nabo, førtidspensionisten Solvej (Ragnhild Kaasgaard).

Da Kate opsøger Solvej for at tilkøbe sig piller, men bliver afvist, fordi Solvej har en klausul om ikke at sælge til børn, bryder hun ind i nabolejligheden for at stjæle dem i stedet.

Under indbruddet taber Kate dog sin mobil, hvilket ikke bare informerer Solvej om, hvem der stod bag, men det formår også at fører dem sammen.

De vælger at indgå en aftale om, at Kate er behjælpelig med salget af de receptpligtige piller i bytte for halvdelen af profitten. Dette møde leder også til et sammenstød af to verdener, der på overfladen synes langt fra hinanden, men undervejs bliver det klart, at de har mere tilfælles end først antaget.

Hullet handlingsforløb

Deres venskab leder til nogle ret fine momenter, heriblandt en scene hvor Solvej overrasker Kate på hendes 18-års fødselsdag. Undervejs møder vi også Kristian Halken i rollen som lastbilchaufføren Preben Elkjær.

Gennem filmen får vi desuden serveret flere antydninger af noget, der kunne give antræk til noget spændende, men det bliver ikke udfoldet, og man sidder lidt forvirret og undrer sig over, hvorfor vi ikke må vide mere om karaktererne.

Det er ærgerligt, når nu skuespillet fungerer ret godt, at man så ikke vælger at gøre brug af og udnytte det. Det vi får lov at se af ’Miss Viborg’ er ikke decideret dårligt, men man higer efter mere.

Havde man skruet op for handlingen og udfoldet de spændingsmomenter, som indgår med samme bravour, som der blev lagt op til i de første par scener, så havde det med garanti været en rigtig god film.

Stjerner og snork 

De første minutter af filmen er super indbydende, men som tiden går, daler min interesse for historien, og da der er gået en time, kigger jeg på mit ur, for det føles som om, der er gået tre.

Det kan bedst beskrives som en ballon, der langsomt mister luft, og det er virkelig ærgerligt.

Filmen har absolut fine momenter, men der er ikke nok til en hel spillefilm, og jeg keder mig desværre meget af tiden. Når filmen så alligevel får tre stjerner skyldes det de tre bærende roller i filmen. Både Ragnhild Korsgaard, Isabella Møller Hansen og Kristian Halken er absolutte lyspunkter, og de fortjener alle en stjerne hver.

Visuelt er Miss Viborg virkelig også en finurlig fryd for øjet. Men mere er den desværre ikke.