Af Lars Juul Hauschildt

Hvad gør man når det hold af agenter, der officielt slet ikke eksisterer virkelig bliver en hæmsko for USA’s regering, og det ikke bare er nok at nægte alt kendskab til dem? Så initieres Ghost Protocol, og så er dit hold af IMF-agenter helt på egen hånd, uden nogen form for hjælp hjemmefra.

For fjerde gang træder Tom Cruise i IMF-agenten Ethan Hunts støvler til  et actionbrag uden lige. Tempoet er siden den første Mission Impossible film blevet højere og højere og denne film er ingen undtagelse. Du bliver efterladt i biografmørket forpustet og tilfredsstillet af action, nervepirrende stunts og flotte scenerier. Om det så er Ethan Hunt der løber fra en sandstorm gennem Dubai, eller han kravler på verdens højeste bygning så det giver sug i maven, er der kælet for detaljerne.

Det er til dels instruktøren Brad Birds fortjeneste. Han har tidligere kun lavet animationsfilm (The Incredibles, The Iron Giant), men han har på glimrende vis kunnet oversætte hans talenter inden for opsætningen af fiktive scenerier til virkelige lokationer og fantasifulde jagter over hele verden. Han har virkelig leveret et solidt stykke action som sin første liveaction film. Noget af humoren fra  hans animationsfilm skinner igennem enkelte steder, hovedsageligt i form af Simon Pegg som har fået en større rolle i forhold til sidste film, og det er forfriskende indspark mellem de hektiske actionsekvenser.

Dette er ikke en taletung spionthriller med koldkrigstema, der må man vente til februar hvor den glimrende og oscarnominerede Tinker Tailor Soldier Spy (Dame, Konge, Es, Spion) endelig har dansk premiere. I Mission Impossible – Ghost Protocol er der stadig en lurende atomkrigstrussel, men der er skåret ned på dialogen og op for action – uden at skuffe! Eneste problem er at der er chance for at man glemmer at trække vejret under de hæsblæsende actionsekvenser.