Steven Soderbergh er en af Hollywoods mest produktive filmskabere. For blot nogle måneder siden gik Side Effects stadig i de danske biografer. Efter en tur på Cannes får vi nu endnu en af hans seneste film serveret her i Danmark. Inspireret af en sand historie om den flamboyante showman Liberace, bevæger Soderbergh sig med sit fænomenale genrespænd nu ud i et bio-pic drama, hvis styrker i allerhøjeste grad beror på ualmindeligt eminente skuespilpræstationer.

”I wanna be everything to you, Scott. Father, brother, lover, best friend”, sådan lyder Liberaces (Michael Douglas) kærlighedserklæring til den unge Scott (Matt Damon), og hans ord bliver i store træk betegnende for det 5 år lange forhold, filmen portrætterer.

Men først for mig og andre, der ikke voksede op i entertainerens storhedstid: hvem var Liberace? Jo, han var en vaskeægte showman: elsket og feteret af sit publikum. Efter 4 årtier med koncerter, indspilninger og film- og tv-optrædener formåede den amerikanske pianist og sanger at blive ret så verdenskendt. Igennem hele sin karriere benægtede han sin homoseksualitet, men Mit liv med Liberace fører os bag kulisserne i den offentlige hemmelighed, som Liberace troede han tog med sig i graven.

Skuespil ud over det sædvanlige

Filmen er fortalt fra Scott Thorsons synspunkt, en ung smuk mand, som i 1977 møder Liberace for første gang. Det slår gnister imellem de to på trods af, at Liberace på dette tidspunkt altså har rundet de 58 år, og aldersforskellen er markant. Dette leder til et stormfuldt forhold med op- og nedture. Matt Damon, der spiller den forældreløse Scott, portrætterer en naiv og betaget mand, der i Liberace finder sin erstatning for en faderfigur. Damon som denne biseksuelle karakter, ofte spottet i rinstenbesatte tangatrusser, er en henrykkelse for enhver, der ofte har set ham i ultra mandige roller.

Det samme gælder Michael Douglas’ optræden. Douglas påtager sig rollen som ekstravagant entertainer, så man aldrig skulle tro, han havde været andet. Med sin sprøde vibrator-stemme og svirpende håndbevægelser, er man ikke i tvivl om, at man har at gøre med topklasse. Det kan kun siges at være en award værdi. Punktum.

Det absolut sjoveste indspark er uden tvivl Rob Lowe i rollen som den uforstandige plastikkirurg Dr. Jack Startz: en kirurg man end ikke ville udsætte sin værste fjende for. Lowe, der i forvejen er den ultimative prettyboy, er her produktet af alt for mange kirurgiske indgreb, der skaber et udtryksløst barbieansigt, der er alle biografpengene værd.

Overflødighedshorn

1970’erne lader til at være en populær periode at portrættere i disse dage. Og med god grund, bevares! I al sin pomp og pragt lykkedes Mit liv med Liberace i sin overbevisende fremstilling af en svunden tid, hvor stilen foreskrev trompetbukser, psykadelisk print og halvlangt hår. Liberaces utallige kostumer er et show i sig selv, for ikke at tale om entertainerens hjem, der mest af alt minder om et overdådigt museum med hans samling af rinstenbesatte ting, pelse og pianoer. Overflødighedshornet af smukke kulisser og kostumer er betagende og frembragte den rette stemning, men fik mig senere til at tænke – er det mon kongens klæder?

Det lille ekstra?

Filmens imponerende kostumer og skuespilpræstationer maskerer godt for det faktum, at filmens handling ikke er så overraskende (hvis man har set traileren). Man mangler det lille ekstra, der bringer filmen helt i mål. Apropos mål virker filmens ind imellem lidt sløret. Man finder aldrig rigtig ud af Liberaces opfattelse af sin egen seksualitet – hvorfor det er så vigtigt for ham at skjule den? Og så i en så frigjort tid skulle man tro. Og man ærgrer og undrer sig ind imellem over Scotts valg. En undren over deres valg er måske netop med til at gøre de meget karismatiske karakterer mindre identificerbare, men samtidig også mere spændende.

Mit liv med Liberace fortæller om en kort periode i en ekstraordinær persons liv, og det bliver hurtigt personen frem for fortællingen, der er i centrum. Men heldigvis takket være de utallige mindeværdige skuespilpræstationer, placerer filmen sig alligevel i toppen af poppen.