Af Martin Wolsgaard

Moon er et sjældent og modigt eksempel på en udforskning af sci-fi-genren hard sci-fi. Og med stor succes. Det er ikke ofte man ser ordene indie-film og science fiction i samme sætning, og det er der en grund til. Science fiction er en meget krævende genre, der (næsten altid) behøver store budgetter for at virke troværdige og overbevisende. Men debutinstruktør Duncan Jones har med Moon imod alle odds fået succes. Hard science fiction betoner den teknologiske akkuratesse i fremtidsvisionerne, men med Moon formår Jones (der er søn af Bowie) at forene sci-fi-miljøet, som hard scifi betoner, med et nuanceret, menneskeligt, psykologisk drama, der ligger meget langt fra blockbuster scifis som Star Wars og Star Trek. Det er samtidig det, der får Moon til at fungerer og være en film, der slår benene væk under publikum. Moon kan i sidste ende ses som en allegori over en helt igennem jordbunden følelsesmæssig krise hos en ensom mand. Den lægger sig ikke om på ekvilibristiske special effects, men har dog meget simple, flotte billeder, der med et fremragende undertoneagtigt melodisk score (af Clint Mansell), får en meget dyster, mystisk og tankevækkende stemning.

Hovedpersonen Sam, spillet af Sam Rockwell, har i tre år opholdt sig på en månestation uden andet selskab en computeren Gerty (hvis stemme er indtalt af Kevin Spacey – en fornøjelse for alle). Her overvåger og kontrollerer de store maskiner, der udvinder stoffet Helium-3, som i den fremtid historien foregår, er en nyfunden energiressource, der giver elektricitet og energi til hele jorden. Vi følger Sam i de sidste to uger af hans ophold, men her begynder mysterierne at dukke op. I form af flertydige beskeder, og små glimt hist og her, sås der tvivl om der faktisk er noget galt eller om Sam blot er ved at blive skizofren. Af disse mystiske hændelser følger et skred i Sams virkelighedsopfattelse, der skildres med en uforudsigelighed, der efter min mening fungerer yderst tilfredsstillende. Alt i alt er Moon et interessant og fedt eksempel på Cinematekets månedens film – helt klart anbefalelsesværdig.

4 ud af 6 stjerner.