Et råt og ubarmhjertigt nabolag i Miami udgør den uovervindelige modstander i ’Moonlight’. I portrættet af en homoseksuel afroamerikaner nedbryder filmen stereotyper uden de store armbevægelser.

Det hele begynder med en høj, muskuløs mand i sort bandana. Han går på gaden i et fattigt nabolag, og kameraet svæver ustoppeligt om ham; nysgerrigt efter at inspicere ham fra alle sider. Han er pusher og han sælger til alle, der vil købe. Også moren til den intetanende lille knægt Chiron. Men han er også en barmhjertig mand, der hjælper knægten, når han bliver mobbet. Nok fordi han føler skyld, men også fordi han er en god mand – trods alt. Manden hedder Juan og er i filmen blot en bifigur. Men ’Moonlight’ excellerer i at nedbryde forestillinger om typer og adfærd hos alle sine karakterer. Autenticiten i hvad der føles som en unik og universel historie på én og samme tid, adskiller ’Moonlight’ fra mængden.

Et uigennemtrængeligt tæppe
Tre korte perioder i Chirons liv udforskes i ’Moonlight’. Barndommen, hvor ’Little’ (som han kaldes) mobbes i skolen og stiltiende modtager skideballer fra sin stofmisbrugende mor, intenst spillet af Naomie Harris. Det er her, han møder Juan. Ham kan han godt snakke lidt med, men ellers er han stille. Han bliver drillet med at være homoseksuel, før han ved hvad det er. Bedst at tie stille. Som teenager udvikler han en relation, der er altafgørende og konsekvensløs på samme tid. ’Moonlight’ er forbilledlig i undersøgelsen af, hvordan det omgivende miljø kan lægge sig som et uigennemtrængeligt tæppe over dem, der skiller sig ud.

Filmen smager lidt af en europæisk tradition i sin episodiske opbygning, der ikke udstikker et decideret mål eller en retning. Fælles for scenerne er deres skelsættende betydning for filmens hovedperson. Mødet med en (tvivlsom) rollemodel, et nervøst kys, det hjerteskærende svigt og et bittersødt gensyn. Forenet fortæller de en nuancerig historie bygget på selverkendelse først og fremmest.

En tæt knyttet næve
Apropos nuancer har førnævnte rollemodel, Juan, en del og det takket være ’House of Cards’-kendingen Mahershala Ali. Skuespilleren er favorit til at vinde en Oscar om knap tre uger. Den kan de godt sende afsted med det samme. Ali skaber en karakter lige så tvivlende i hjemmet, som han er frygtindgydende på gaden. Sådan ser vi også Chiron som voksen. Et muskelbundt med en sort bandana. Et ydre der særdeles mangelfuldt afspejler det indre.

Barry Jenkins viser i ’Moonlight’ et kriminelt miljø i Miami fra uvant side. Frygtindgydende pushere behøves nemlig ikke kun være frygtindgydende. De må og kan også være skrøbelige ind i mellem. Og ligeså kan homoseksuelle være de hårdeste negle på en tæt knyttet næve. Knyttet, fordi den er stærk, men også fordi, den holder på hemmeligheder, der aldrig kan gives slip på.