Af Dorte Winkler
Mother and Child er et indsigtsfuld og sympatisk kvindedrama om adoption med vældig gode skuespilpræstationer.
Mother and Child – hvor sentimental titlen end kan lyde – er på en og samme tid, en både nøgtern og meget empatisk skildring af tre kvinder og deres relation til adoption og til mænd. Karen (Annette Bening) bortadopterede sit nyfødte barn som fjortenårig og har siden været plaget af en slags emotionel fantomsmerte, som har gjort at hun har opbygget en tyk mur omkring sit sårede indre og aldrig har giftet sig eller fået flere børn. Elizabeth (Naomi Watts) er selv adoptivbarn, og har fravalgt mand og børn og i stedet efterstræbt en karriere som advokat og et liv med meget stor kontrol, men ingen af delene gør hende lykkelig. Lucy (Kerry Washington) kan ikke selv få børn og har sammen med sin mand besluttet at adoptere, en proces der afslører svaghed og styrker i både Lucy og ægteskabet. Omkring disse tre centrale kvindeskikkelser finder vi Paco (Jimmy Smits), som prøver at trænge igennem til Karen, Paul (Samuel L. Jackson) som danser omkring den kølige Elizabeth, og Joseph (David Ramsey) der ser sig selv kørt ud på et sidespor i forhold til sin kones iver for at adoptere. Det er altså heller ikke nemt at være mand i nærheden af disse kvinder, men det er hos de komplekse kvinder at fokus ligger, og det giver de tre skuespillerinder muligheden for at folde deres talent og fag helt ud. Det virkeligt gode skuespil i filmen løfter i høj grad Mother and Child et tak højere op, så ethvert tilløb til kliché og melodrama, som givet kan være svært at undgå når man går i clinch med et emne som adoption, holdes stangen og man i stedet får indsigt og nuancerede karakterer og problemstillinger at følge. Især Annette Bening er velvalgt og yderst troværdig som den lettere forbitrede og problemfyldte Karen. Vi har sidst set Bening i The Kids Are Alright og det er en fornøjelse at se Bening i mere og mere interessante kvinderoller med alderen – det tegner godt. Samuel L. Jackson viser en følsomhed og sårbarhed vi normalt slet ikke forbinder med ham, og Jimmy Smits som smeltede kvindehjerter i politiserien NYPD Blues, kan stadig det der med at være latino på den dejlige måde, blidt insisterende men ikke til at rende om hjørner med.
Den columbianskfødte, Rodrigo Garcia, som i øvrigt er søn af forfatteren Gabriel Garcia Marquez, har skrevet og instrueret Mother and Child. Garcia er måske mest kendt for filmene Nine Lives og Things You Can Tell Just by Looking at Her – film der også handler om kvinder og som i Mother and Child præsenterer flere karakterer, hvoraf nogle krydser spor. Men Garcia står også bag adskillige afsnit i diverse HBO serier, som Six Feet Under og en af undertegnedes nuværende favoritter, In Treatment, med Gabrial Byrne. I det hele taget må Garcia betragtes som en instruktør og manuskriptforfatter der især interesserer sig for den menneskelige, men måske især den kvindelige psyke, og det er fascinerende at en mand leverer så god indsigt i kvinders liv og problemer. Det giver jo håb for alle kvinder det ikke føler sig forstået i det daglige.
Mother and Child er et yderst seværdigt drama med tre gode historier og rigtig, rigtig godt skuespil.