’Mother’s Day’ vil gerne fejre mødre i alle afskygninger, men er så letbenet og ligegyldig, at selv din mor vil have svært ved at se meningen med det hele.

Endnu en multiplotfilm fra Garry Marshalls hånd, hvor der som i ’Valentines Day’ og ’New Years Eve’ udspiller sig en række forskellige historier i samme film. En håndfuld kvinder og deres mødre, en far, der har mistet sin kone, og nogle flere personer jeg ikke kan huske. Nogle flettes sammen til sidst, andre gør ikke. Alle handler de om én ting. Mors dag. For Gud ved, at det er da en mærkedag, vi alle ønsker udforsket.

Himmelråbende klichéer
Først er der Sandy (Jennifer Aniston) hvis eksmand har fundet en ny, ung kæreste, og hvis veninde Jesse (Kate Hudson) ikke har fortalt sine halvracistiske og helhomofobiske forældre om sin udenlandske husbond. Så er der Bradley (Jason Sudeikis) som er alene med to børn og ejer et træningscenter. Han har svært ved at finde en kvinde, der kan erstatte hans afdøde kone, men han lærer langsomt at åbne op. Og til sidst er der Miranda (Julia Roberts) der har fokuseret på karrieren efter hun tabte kontakt med sin datter. Hun skal dog nok komme på andre tanker, for kærligheden til familien er i sidste ende den stærkeste.

Det er sådanne himmelråbende klichéer af såkaldte karakterer, man som publikum angiveligt skal finde interessante. Kommer den racistiske mor mon på bedre tanker? Kan vores enkemand finde ud af at fejre Mors dag, når mor ikke er der mere? Spændingen er enorm.

Usammenhængende navlepilleri
Måske er jeg grov. Filmen handler jo om det bånd, der er mellem mødre og deres afkom. Den skal være sød, sjov og lidt fræk, men selvfølgelig på en hyggelig og harmløs facon. Det er den desværre bare ikke. Klichéerne står i kø og ’Mother’s Day’ er hovedsageligt én lang samtale om småproblemer, der opstår i hverdagen for smukke, privilegerede mennesker. Få gange lidt morsomt – meget ofte slet ikke. Karakterne er så navlepillende og ens, at jeg har svært ved at huske, hvem der kendte hvem, og hvem der sagde hvad.

’Mother’s Day’ er ikke bare navlepillende. Den er også usammenhængende og løser sine konflikter ved ustandselig at springe over hvor gærdet er lavest. Bradley, der er alene med sine børn, stresser over, hvordan han skal håndtere mors dag. Hvorfor han stresser er ikke klart. Hans små børn aner ikke, hvornår det er mors dag, og i sidste ende viser det sig også, at det slet ikke var så svært at finde en løsning på. Hvorfor er han så med i filmen? Svaret blæser i vinden.

Fald i søvn med god samvittighed
Det bedste man kan sige om ’Mother’s Day’ er, at den er harmløs. Se den i fjernsynet, og falder du i søvn midtvejs, så har den da haft et formål. Alle tricks i bogen er sat ind på at få publikum til at føle noget. Græde til den, kan man sagtens, hvis man da ikke når at blive godt og grundigt irriteret inden. For der er absolut intet i ’Mother’s Day’, som ikke var her før.