Skaberne bag ’Yesterday’ og ’Bridget Jones’ Dagbog’ rammer plet endnu en gang med deres nye film om drømme, ambitioner og banebrydende liv, smukt præsenteret af Hollywoods mest undervurderede stjerner.
Maggie (Dakota Johnson) har været personlig assistent til den verdenskendte sangerinde Grace Davis (Tracee Ellis Ross, datter af diva Diana Ross) i 3 år nu, men hun vil inderst inde bare gerne producere musik og helst hendes chefs musik.
Grace står ved en skillevej i sin karriere og selvom Maggie mener, hun ved præcis, hvad Grace har brug for, så er hun jo bare en personlig assistent og ikke en producer.
Netop dét forsøger Maggie at ændre på efter at have mødt en charmerende fyr (Kelvin Harrison Jr.) i supermarkedet, der tilfældigvis har en fuldstændig mageløs sangstemme.
Kemi er ikke bare et fag, man ikke gider op til eksamen i
Sammen med Ice Cubes stærke personlighed i rollen som Graces manager og den forholdsvis nyklækkede stjerne Kelvin Harrison Jr. rammer ’The High Note’ et nyt niveau af talent og fantastisk kemi.
Udover et genialt manuskript, som lægger op til skarpe og realistiske replikker, så bliver handlingen og selvsamme manuskript leveret helt perfekt af talentlisten.
Den kemi alle skuespillere har med hinanden er så naturlig, at man helt glemmer, det er fiktive personer, og man får bare lyst til at være en del af deres klike.
Dakota Johnson er så undervurderet indenfor skuespil, at hendes evner gang på gang bliver ved med at være en positiv overraskelse, som bare rammer helt perfekt i løbet af filmen.
Hun er vitterligt indbegrebet af henkastet, idet hun formår at bringe rollen som Maggie til live på den mest afslappede og naturlige måde, så man slet ikke er i tvivl om, hvem Maggie er.
Og så er hun også bare så sjov, altså. Som stor tilhænger, og ivrig bruger, af henkastet sarkasme kan jeg virkelig sætte pris på Dakota for at være det sarkastiske ikon, hun er.
Tag jer ikke af mig, jeg savler bare lige over Tracee Ellis Ross’ hår og tøj
Jeg så en video på Youtube med Diana Ross’ datter, hvor hun viste sine rutiner til hud- og hårpleje, og lige siden da har jeg været helt fortryllet af den her gudinde af en dame.
Tracee Ellis Ross har en ikonisk personlighed, som fylder hele skærmen, men uden at være for meget eller for distraherende.
I ’The High Note’ leverer hun en fejlfri præstation i rollen som diva og kombineret med gudeskønt hår, farverige læber og storslåede kostumer, er hun en fryd og fornøjelse at se på.
Og som om dét ikke skulle være nok, så har hun også lært en ting eller to af sin mor, som jo også kan synge lidt, hvilket er meget belejligt, når nu hun spiller rollen som sangerinde.
Fortalte jeg, at jeg godt kan lide sarkasme?
Talent kommer ud af alle sprækker og revner
Det er svært ikke at blive imponeret af en film som ’The High Note’, hvor hverken scenografi, lyd, skuespil eller kostumedesign på noget tidspunkt skuffer.
Man griner med, græder lidt, vipper foden i takt med de skønne sange og hepper på livets finurligt smukke veje frem til drømmen.
Man bliver efterladt med en følelse af tilfreds glæde med en snert af misundelse over, hvorfor man ikke selv har et lige så glamourøst liv, mens man samtidig er blevet bekræftet i at alle har forskellige drømme, og at man kan opnå alt det, man vil i sit liv – også at nå de høje toner.