En ung mand famler rundt i natten mod en drøm om at skulle noget mere. Det samme gør publikum, der får en flot oplevelse uden nogen egentlig forløsning.

Indiefilmen ’Natsværmer’ formår at skabe sit eget univers ud af det danske natteliv. Det agerer dog kun som indpakning for et noget banalt parforholdsdrama, hvor det hele nok havde været lettere, hvis parterne bare havde talt sammen.

Fotografen Louis (Karim Theilgaard) er en ung mand, der har kæmpet med at fuldende en billedserie, lige siden han droppede ud af gymnasiet. Han bruger derfor al sin tid på at fremkalde billeder, mens hans kæreste Rosa (Rosa Falstrøm) ser irritabelt til uden at konfrontere ham om problemerne imellem dem. De er i et parforhold, hvor begge er så passive, at det næsten ikke kan kaldes et parforhold.

Jeg ved, at det er en utrolig realistisk situation, og det er godt at vide, at man ikke er den eneste, der drømmer sig væk til noget større end sig selv. Men det er svært ikke at lade sig gå på af hovedpersonens umiddelbare ”vente på det gode uden at beskæftige sig med problemerne i nuet”-agenda.

En forspildt mulighed ender som sideplot
Al respekt for den unge instruktør Asger K. Bartels og hans parforholdspræmis, men det er ærgerligt, at filmen ender som hovedpersonen selv: én der gerne vil, men uden reelt at prøve på at være noget større.

Louis taler konstant om at ville nå ud i verdenen, men da hans kæreste ikke virker så begejstret for hans billeder som ham selv, brænder han dem i ren frustration. Generelt bliver han ophidset, når folk ikke gør, som han lige havde tænkt sig, Rosa inkluderet, som han helst ikke snakker med, når samtalen ikke handler om ham selv.

Hvad der ender med at tage fokus i filmen er parrets venner, der også er rørt af drama, men i højere grad fungerer som en dynamik på grund af deres usunde magtfordeling – og det er her, nogle af de bedste øjeblikke er at finde i filmen.

I modsætning til Louis og Rosa er parret Julie og Rasmus meget optagede af at løse de problemer, de selv står i. Kvinden har for det meste overhånden: hun tager initiativet til spontan, og ultimativt mislykket, sex i bilen, som hendes partner ikke umiddelbart er begejstret for. Der er noget lettere grinagtigt over det, der, blandet med toner af undertrykt vrede, gør den scene aldeles vellykket. Om et større indblik i et manipulativt forhold ville have skabt en mere helstøbt historie end denne, er ikke til at sige – men det er synd, at det, der skriger så meget på opmærksomhed, skal spille andenviolin til noget, der ikke har mange muligheder for videre udvikling.

Sanseoplevelse på et lille budget
På trods af de missede chancer skaber filmen, finansieret af et beløb, der lyder på kun 65.000 kr., en æstetisk rejse for øjne og ører. Det er især i de utallige nattescener, at dens potentiale skinner igennem.

Plottet falder en anelse til jorden, når man ser på det i forhold til åbningsscenen. Louis flygter fra en sikkerhedsvagt med drømmende synthpop i baggrunden – her bliver der skabt en helt speciel stemning, der desværre kun holder sin tilstedeværelse i små glimt. Parret bor sammen, men størstedelen af tiden undgår de hinanden. Der er mange følelser, man kunne spille på i filmen, men i stedet ender man med at sidde tilbage uden at vide, hvordan man skal forholde sig til det.

Om ikke andet er ’Natsværmer’ en flot debut, der emmer af spirende potentiale, selvom handlingen ikke just er noget at råbe hurra for. Filmen efterlader ikke én på kanten af sædet, men dens mørke, funklende univers fyldt med indædte følelser er værd at give en chance.