Jeg forbinder normalt Huset i København med hyggelige brætspilsaftner, men den 7. februar havde jeg andre forventninger.
Det var et dunkelt rum med blodrøde vægge. Fordi det var udsmykket med masker, kranier, dukker og retro gyserfilmsplakater ad libitum, var stemningen lagt på forhånd. Jeg var klar på et godt gys, da jeg en time senere trådte ind i biografen.
Jeg var til gyserfilmfestivalen Night Terrors Film Festival, der løb af stablen for femte år i træk. I løbet af de næste fire timer skulle jeg se 21 kortfilm indenfor gysergenren.
Ind i mørket
Det første, jeg så derinde, var et skelet, der sad og spillede klaver. Ellers var det dunkle rum antikt udsmykket med uhyggelige dukker.
Der var først til mølle, og jeg fandt mig heldigvis en god plads. Da alle havde sat sig, følte jeg mig meget single. Det gik nemlig op for mig, hvor mange par, der var med til festivalen. Måske passer klicheen om gyserfilm og dates.
Værten, Kim Sønderholm (som selv har instrueret og spillet med i mange gyserfilm), hoppede op på scenen. Han takkede publikum for at komme og præsenterede nogle af filmholdene bag årets festival. Der blev uddelt stemmesedler, hvor man til sidst på aftenen kunne stemme på den bedste af filmene. Derefter blev lyset dæmpet.
Lad galskaben begynde
Det fedeste ved festivalen var diversiteten blandt filmene. Der var alt fra en humoristisk ’Ghostbuster’-agtig mockumentary (’Revenant Relocation Officers’) til en seriøs postapokalyptisk sci-fi-gyser (’Scavenger’).
Jeg var også meget positivt overrasket over, hvor god filmenes produktionsværdi var. Når zombierne (som tydeligvis var en populær trope blandt instruktørerne) angreb, var effekterne slet ikke dårlige. Det var også skønt at se, at nogle film i kontrast til det overnaturlige behandlede meget håndgribelige problematikker. Filmen ’Paralysis’ om søvnparalyse fik hårene på min nakke til at rejse sig.
Der var noget til enhver smag. Man blev bombarderet med sanseindtryk, for så snart en film var slut, startede den næste. Da lyset blev tændt, og der blev kaldt til pause, var jeg helt kulret i hovedet.
Jeg lettede en halv meter, mens andre faldt i dvale
I pausen var der en summende stemning, hvor der blev snakket om alle filmene. Vi havde alle brug for at bearbejde det bombardement af horror og humor, vi lige havde været vidne til.
Jeg spurgte en deltager, hvad hun syntes om festivalen indtil videre. Hun sagde: ”Det er en oplevelse”. Det var det. Selvom det var fedt med så mange forskellige kortfilm, blev det lidt svært at nå at fordybe sig i karaktererne, mente hun. Jeg kunne godt se hendes pointe.
Jeg ved ikke, om jeg, da pausen var slut, havde set for mange gyserfilm, eller om nogen af de resterende ikke var lige så interessante. Anden halvdel af festivalen fangede mig ikke så meget som den første.
Men animationsfilmen ’Anacronte’, en kunstnerisk film om forskellige skæbner, fik mig virkelig til at sidde på nåle.
Jeg var så opslugt, at jeg lettede en halv meter, da der blev tabt noget tungt på bagrækkerne. Men det var ikke tilfældet for alle. Omkring de sidste par film kunne jeg høre snorken fra en seer, der var faldet i søvn.
Mission accomplished
Da den sidste film var slut, følte jeg mig ret drænet, men på en god måde. Filmfestivalen havde været som at gå igennem et meget vildt spøgelseshus.
I cafeområdet blev der ivrigt diskuteret, hvad man skulle stemme på. Jeg vaklede mellem den fantastisk underlige franske zombiefilm ’Atomic Ed’ og den sjove mockumentary ’ Revenant Relocation Officers’. Jeg endte med at stemme på sidstnævnte, der både havde fået mig til at skraldgrine og (næsten) fælde en tåre.
Jeg havde nydt min første Night Terrors Film Festival, men der var et problem. Efter en aften med horror, humor og hæsblæsende sanseindtryk havde jeg det lidt ambivalent med at cykle hjem til en tom og mørk lejlighed. Jeg havde også nogle rimelig ubehagelige drømme den nat. Mission accomplished, Night Terrors Film Festival, mission accomplished.
Vinderen af Night Terrors Film Festival burde blive offentliggjort mellem den 14. og 16. februar på deres Facebookside.
Program for årets Night Terrors Film Festival:
Powersolo: Lonely Gal (Peder Pedersen, Denmark)
Scavenger (Henrik Bjerregaard Clausen, Denmark)
Stalag III-C (Jason Rogan, Belarus)
The Headless Hipster (Chris Remerowski, Canada)
Altered (Mathieu Durand, France)
Paralysis (Joseph Valentino Palau, Denmark)
Revenant Relocation Officers (Robert Duncan, UK)
Adima (Harinarayan Rajeev, Canada)
Decoyed (Pezhmann Mokary, Denmark)
Tlaloc Sacrificium (Ivan Lo Conte, UK)
Atomic Ed (Nicolas Hugon, France)
Shower (Jesse Haaja, Finland)
Dona & Vixen (Alasdair Melrose, UK)
Beauty Juice (Natasha Halevi, USA)
Noctámbulos (Romén Rivero, Spain)
Mise En Abyme (Edoardo Smerilli, Italy)
Rood (Falko Jakobs, Germany)
Goldblooded (Tom Skowronski, USA)
Anacronte (Raúl Koler & Emiliano Sette, Argentina)
Blue Blood (Lars Janssen, Netherlands)
The Barefoot Virgin (Lone Fleming, Spain)