I norsk komediedramaperle brager Kristine Kujath Thorp igennem som ung kvinde, der først efter seks måneder finder ud af, at hun er gravid.

Mænd er svin, der har det alt for nemt.

Det er ikke dem, som skal sidde og tisse på en pind og så vente i de få nervepirrende minutter, det tager for den ene eller de to livsforandrende streger at manifestere sig.

For det at tage et kondom (korrekt) på er jo tilsyneladende det sværeste job i verden, man kan sætte en mand til. Nej, nej, så hellere bruge den gode gamle trække-ud-metode. Men det kræver selvfølgelig, at kvinden siger, hvor han må aflevere de ih så dyrebare, livsgivende dråber. For hvis ikke hun gør det, har han jo intet andet valg end at komme i hende. Han er jo i “zonen”, så man kan ikke forlange, at han kan tage stilling til noget.

Det er i hvert fald det argument, fuckboyen Pik-Jesus (Arthur Berning) bruger overfor Rakel (Kristine Kujath Thorp). Hvad, hun troede bare var dårlig mave over lang tid og lidt vægtforøgning, har vist sig at være en graviditet i sjette måned – fuckin’ ninjababy har gemt sig i maven hele tiden.

Og hvis der er én ting, 23-årige Rakel ikke er klar til, så er det at blive mor nu.

Pik og lort
Yngvild Sve Flikkes ’Ninjababy’ er en filmatisering af Inga Sætre graphic novel ’Fallteknikk’ og handler om, hvordan Rakel takler den nye situation som kommende, men ufrivillig mor. Optil har animatoren levet sit liv med weekenddruk og lejlighedsvise svampetrip hist og her, så graviditeten kommer på et jævnt trælst tidspunkt i hendes liv.

Abort er ikke en mulighed, Pik-Jesus flygter, så hurtigt han kan, og den eneste konstant er den fantasiversion af babyen (stemme af Herman ’Penetrator-Chris’ Tømmeraas), der bl.a. argumenterer hårdt for, at Angelina Jolie bør blive hans nye mor, da hun har seks børn allerede og mange penge.

Animationssekvenser og tegnestreger blandes ind i ’Ninjababy’ for at give indblik i Rakels tumultariske indre. Virkningen er sjov, men også melankolsk, da det ikke er de mest positive tanker, der rumsterer i den vordende mors hoved.

Dyb indånding og pres
Filmen tilhører Kristine Kujath Thorp, der leverer en pragtpræstation som den unge, ufrivillige mor. Hun fanger til perfektion Rakels egoisme, angst, glæde, passion og det væld af sider og nuancer, som den fremragende karakter besidder.

Kontrasten mellem de hjertevarme øjeblikke, som når hun tager til Warhammer-turnering med sin spirende flirt (og tidligere one-night-stand) aikido-læreren Mos (Nader Khademi), og når hun sidder alene udenfor og græder i afmagt, er perfekt sat op.

I den forstand ender ’Ninjababy’ som en fabelagtig følelsesmæssig rutsjebanetur, man bare har lyst til at prøve igen og igen. Kristine Kujath Thorp er et megatalent, som vi kommer til at høre mere til i fremtiden, men hendes præstation som Rakel har potentiale til at stå som glansrollen et godt stykke ud i fremtiden.