Liza Marklunds krimibestseller Nobels Testamente er blevet filmatiseret, og det er der kommet en flot, men desværre ikke særlig spændende film ud af.

Annika Bengtzon er en rask og ambitiøs reporter på tabloidavisen, Kvällspressen. Hun er ved filmens begyndelse blevet sat på en af de opgaver hun bestemt ikke holder af: societyopgaver hvor hun er stablet op til det helt store til dækningen af fornemme begivenheder. Hun er derfor til stede ved afterparty’et til årets Nobelprisuddeling og bliver her vidne til et mord på dansegulvet da der bliver skudt på nobelpristageren i fysik og hans dansepartner, den kvindelige formand for Nobelpriskomiteen. Det er et professionelt udført job, der peger på en bestillingsopgave. Annika bliver selv afhørt af politiet som vidne og dernæst pålagt forbud om at ytre sig om sagen, en temmelig skrap omgang for en journalist. Det betyder selvfølgelig at Annika må gå kringlede veje for at komme tættere ind på sagen, og samtidig en nærmere en løsning på mysteriet, som hun ikke kan slippe. Samtidig har Annika en mand og to små børn derhjemme, hvoraf den ene mobbes i skolen og den anden ønsker sig et lyserødt juletræ.

Den skandinaviske krimi har været i fremmarch længe og det er også derfor at vi ser nogle af bøgerne filmatiseret til det helt store lærred, og ikke bare til TV, som ellers har lagt skærm til mangen en krimi. Siden succesen med Mænd som hader kvinder, har vi sidste år haft fornøjelsen af Jo Nesbys Headhunterne, og det er givetvis derfor at der nu satses på Marklunds kvindelige journalist og opdager – Annika Bengtzon. Der er allerede planlagt yderligere fem film, som alle vil komme direkte på dvd og Blu-ray.

Der er gode skandinaviske kræfter bag filmen, som er lidt af en skandinavisk samarbejdsopgave med dansk instruktør og fotograf (Peter Flinth og Eric Kress) og svensk producer, manuskriptforfatter og komponist. I mellem sig har de stået bag film som Arn, Wallander og ikke mindst Mænd som hader kvinder og man kan ikke sige andet end at Nobels Testamente er en gedigen udført film: flot filmet med et lækkert look og godt hjulpet på vej af et stemningsfuldt Stockholm op mod jul. Men desværre bliver filmen aldrig rigtig spændende eller overraskende. Det kan muligvis skyldes bogforlægget, som denne anmelder ikke har læst, men selvom selve plottet er rimelig utilfredsstillende rent spændingsmæssigt, så er persontegningen generelt for overfladisk og en del af karaktererne kommer aldrig helt på banen. Det er her man mærker at filmen er første film i en serie, hvor de forskellige karakterer formodentlig skal udvikles hen ad vejen.

Filmens store plus er Malin Crépin i rollen som Annika Bengtzon. Hende bliver man bare vild med at se på og det er hende der helt fortjent trækker Nobels Testamente i land.

Af Dorte Winkler