Liam Neeson kan snildt sendes på pension – en ny middelalderlig actionstjerne er klar til at overtage.

Hutch Mansell sidder i en bus, da en gruppe af russiske skinheads hopper på. Banden ignorerer buschaufførens kommentarer om deres fulde opførsel, truer en mandlig passager og vender derefter blikket mod en ung pige. Det skulle de ikke have gjort, for hvad der ellers var en normal busrute, er lige blevet til bus 5C med kurs mod bøllebank.

Adrenalinen pumper i Hutch, men inden han sætter ind, sørger han for de andre passagerers sikkerhed. Efter chaufføren er hjulpet af bussen, vender han sig mod banden, tømmer sin revolver ved at lade patronerne falde til jorden og ytrer ulmende: ”I’m gonna fuck you up”.

Sådan starter en af de større actionscener i Ilya Naishullers nye actionbasker ’Nobody’. Med på produktionsholdet, har han David Leitch (’John Wick’, ’Atomic Blonde’) som producer og Derek Kolstad (’John Wick’, ’The Falcon and the Winter Soldier’) som manusforfatter. Naishuller er en, i forvejen indøvet actioninstruktør, som ved hjælp af crowdfunding, fik lavet den hidtil bedste computerspilsinspirerede actionfilm ’Hardcore Henry’ i 2015. Denne treenighed af actionfolk, burde levere en knaldgod actionfilm. Og det gør de… for det meste.

En mand jages, til en mand på jagt

Hutch Mansell lever en monoton hverdag, med en fjern kone, et kedeligt arbejde og alle de kedelige facetter af et liv i forstaden. Dette ændres da Mansell familien en nat får indbrud, og tyvene stikker af med et kattearmbånd, med høj sentimental værdi.

Hutch indsætter en jagt på dette armbånd, men får provokeret de forkerte i processen. Heldigvis kan Hutch håndtere og forsvare sig selv, men i en højere grad, end hvad man venter af en familiefar fra forstaden. Hvis det er det, som han egentlig er…

Leave it to the Russians…

Russiske Naishuller (Hardcore Henry), er ikke en nobody. Tværtimod, så ved hvad han laver! Hver eneste actionscene er omhyggeligt gennemarbejdet, som en perfekt cocktail af spænding, der giver svedige håndflader. En brutalitet, som får selv Jigsaw til at kigge væk, og drab, som er så opfindsomme, at Kevin McCallister må fælde en tåre. Bod Odenkirk (Better Call Saul, SNL) har trænet, trænet og trænet lidt mere, for at gøre sig klar til denne rolle- og det mærkes!

Som Liam Neeson beviste med den originale ’Taken’, er der en fordel i at caste mod typen. Den snart 60-årige Odenkirk imponerer, når han slår over i actionman-mode, og i modsætning til Neeson, behøver filmen ikke at klippe udenom en dårligt forberedt skuespiller. Odenkirks actionøjeblikke fremgår tydeligt, i al deres pragt.

Branchens bedste

Kampscenerne er for det meste realistiske, og længerevarende kampscener udmatter vores protagonist, som også må tage nogle slag undervejs. Stunt-koordinatøren og instruktøren får presset både Odenkirk og locations til det yderste, så man per filmens slutning må overveje, om det overhovedet er muligt at finde på nye måder at slå folk ihjel på. Det ses i filmen, at vi her har med topfolkene i actionindustrien at gøre.

’Nobody’ tilslutter sig opgøret mod middelmådige amerikanske actionfilm, og ligger varmt mellem ’John Wick’ og ’Atomic Blonde’, som sætter en rettesnor for, hvordan action skal udføres. Folkene hos Marvel må gerne se med her. I så fald kan det være, at actionscenerne i deres kommende film bliver værd at se.

Flad familiefortælling

I de mere stille øjeblikke, får vi indblik i Hutchs familieliv. Connie Nielsen, i rollen som den fjerne ægtefælle, kan desværre ikke formå at gøre det spændende. Hertil kan man undre sig over, at en masse tid bliver brugt hos den kedelige familie, på trods af at Christopher Llyod medvirker som Hutchs far. Lloyd står for nogle af filmens sjove øjeblikke, og kunne snildt have været mere prominent.

Undervejs får vi ledetråde til, at Hutch faktisk godt kan lide sine voldelige tendenser, men det er desværre ikke noget filmen vælger at bruge tid på. I stedet vil den meget gerne sælge en efterfølger, men det er en lille smule dumdristigt at tro på at karaktererne, udover Llyod og Odenkirk, kan bære to ekstra timers film.

Ja, jeg vil dræbe-dræbe, og jeg vil dræbe-dræbe, og du vil?

For at actionfilm kan indskrive sig blandt klassikerne som ’Die Hard’ og ’Leon’, skal den helst have en mindeværdig skurk. Her skuffer ’Nobody’ ikke. Aleksey Serebryakov spiller mafiakongen Yulian, med vredesproblemer, til perfektion. Med både humoristiske oneliners og intens aggression (ofte på samme tid) formår Serebryakov at gøre filmens ellers intetsigende plot (den russiske mafia er åbenbart ondsindet…gab…) ganske underholdende.

Nobody er langt fra en perfekt film. Den foretrækker stil over substans, den har et spøjst tempo, samt mange stereotyper og et mærkeligt forsøg på at sælge os en to’er, inden et’eren overhovedet er rullet over skærmen.

Men den kan noget alligevel! Om end det er fordi den minder om det bedste blandt action i slut 80’erne og start 90’erne, med blod og oneliners, eller fordi Odenkirk i forvejen vinder sympati fra rollen som Saul Goodman, ved jeg ikke.

Jeg vælger at se filmen, ikke som et stjerneeksempel på hvad actionfilm kan være (se hertil ’Mad Max: Fury Road’, ’Inception’ eller ’Skyfall’), men som en film, som trækker den amerikanske actionfilm i en rigtig retning.