Ambition, hundesavl og middelmådige jokes fylder i genfortællingen af ’Turner & hund’ fra 1989 med Tom Hanks, hvor mand og hund bliver bedste venner.

I Disneys nye tv-serie er Scott Turner (Josh Peck) grønspætte i San Franciscos politienhed og prøver stadig at bevise sit værd, da han bliver overrasket med en hund, som hans far har efterladt ham.

Scotts mor siger, at hunden, Hooch, er en komplet kopi af den hund, som Scotts far engang havde – hunden, der var anden halvdel af det originale makkerpar under samme navn.

Selvom Scott er vokset op med hunde omkring sig, så rækker hans sociale tilværelse, både hvad angår mennesker og dyr, ikke længere end til morgensamtaler med robotstøvsugeren. Så han er sjovt nok ikke specielt begejstret for pludseligt at have en stor og savlende hund i sit liv.

Især ikke når han prøver at vise politikaptajnen, at han er mere end bare en landsbybetjent, som hans far var.

Når dyrehjertet banker, er der ingen onde tanker

For lige at få det hele på det rene, så bør jeg nok afsløre, at jeg er fuldstændig skruk, når det kommer til dyr – jeg vil have dem alle og det skal være nu!

På den måde er det ikke svært at holde mig underholdt med en tv-serie, så længe der er et dyr med, som endda også har en central rolle.

Trods lange strenge af spyt, der hænger ud af begge mundviger på det skønne bæst af en hund, så er min primære tanke under scenerne med Hooch, at jeg bare gerne vil give ham et kæmpe kram.

Og så kan man måske indvende, at det er et billigt kneb at lave underholdning med dyr, fordi man ved at der er håbløse dyreelskere som mig derude, som vil se det uanset hvad.

Men så er der desværre heller ikke meget mere end dét, som får ’Turner & Hooch’ til at glimte.

Skyggen af Tom Hanks sejrer

Den nye tv-serie er som sagt en form for genfortælling af filmen fra 1989 med USA’s kæledægge, Tom Hanks.

Der er også flere referencer til historien fra filmen, i og med at Scott er søn af en gammel politibetjent, som også havde en hund, der hed Hooch, og farens bedste ven bliver spillet af samme skuespiller som fra filmen, nemlig Reginald VelJohnson.

De små øjeblikke, hvor der bliver refereret til den originale film, fungerer som små guldkorn, der kan holde interessen i live i en ellers ikke så original handling.

Det kan måske have noget at gøre med, at man skal søge længe for at finde noget nyt, når det kommer til serier, der handler om politisager.

Selv ’Turner & hund’ fra 1989 havde sin egen konkurrent at hamle op med, da ’Hund og mand i mellem’ med Jim Belushi også blev udgivet det samme år.

Hollywood blev dermed kastet ud i en dobbeltduel mellem amerikanernes favorit kæledægge vs. antihelt og fransk mastiff vs. schæferhund.

Sød som Hooch er i den nye udgave af ”politihund og politibetjent bliver bedste venner og fanger skurke”, så mangler ’Turner & Hooch” desværre den friske kækhed og oprigtige kærlighed mellem mand og hund, som man kan finde i begge af filmene fra 1989.

Specifikt med kækheden, så hentyder jeg selvfølgelig mest til Belushi – kan I huske ’According to Jim’?

Hunden kan tvinges til madskålen, men det kan seeren ikke… eller noget

I rollen som Scott Turner får Josh Peck præsteret ret fint med et glimt i øjet og hurtige replikker.

Problemet er bare, at der gerne skulle være noget modspil, og helst i en form, som kan svare igen i stedet for blot at gø og savle.

Selve handlingen i afsnittene føles meget forceret, og udviklingen i Scott og Hoochs forhold forløber meget hurtig.

Scotts ambivalente forhold til Hooch hopper frem og tilbage lidt for ofte, så man bliver forvirret over hvorvidt han endelig kan lide sin nye makker eller ej.

Og jo, det er måske netop dét, der er formålet med en tv-serie frem for en film, hvor personlighedsudviklinger netop kan trækkes ud og være mere komplekse.

Men for en, som selv faldt pladask for sine kæledyr fra dag ét, så kan jeg måske bare ikke relatere.

Denne anmeldelse er baseret på afsnit 1-3 af sæson 1.