Af Jonas Kim Jakobsen

Så kom den. En animeret udgave af en af familien Danmarks helt store national skatte; Olsenbanden På De Bonede Gulve. Man kan spørge sig selv, hvorfor vi skal have en animeret udgave af Olsenbanden? En simpel forklaring kunne være, at nu hvor både Ove Sprogø og Poul Bundgaard er døde, er det umuligt at lave endnu en film om den folkekære bande andet end i animationsverdenen og så oven i købet i 3-D.

I filmen skal Egon, Keld og Benny stjæle et af lille Danmarks helt store national klenodier H.C. Andersens skrivepen, som statsminister Anders Fogh Rasmussen ellers er godt i gang med at sælge til Kinas præsident. Vi har altså med store multinationale selskaber at gøre, og en grådig pengemand, der er parat til at sælge ud af lille Danmark, sådan som vi nu engang kender Olsenbanden universet.

Mange af de skuespillere, der ligger stemmer til figurerne er gode til at ramme personerne, bl.a. Nicolaj Kopernikus som Benny. Martin Buchs stemme til Egon Olsen er dog så meget ved siden af, at det næsten er svært at genkende figuren.

Grafikken er meget lig andre danske animationsfilm som Rejsen til Saturn og Terkel i Knibe. Det er ærgerligt, for der er ikke meget charme eller stemning over de simple tændstikslignende figurer. Der er meget langt til Pixars fantastiske verdener og gennemførte figurer, selvom det retfærdigvis skal siges, at de selvfølgelig også arbejder med helt andre budgetter. 3-D effekterne er ikke ligefrem imponerede, man ligger ikke rigtig mærke til dem, og det lugter langt væk af salgs gimmick. Hvad værre er, at filmen deler samme skæbne som Rejsen til Saturn. Begge film bygger på et charmerende stykke dansk kultur, (Rejsen til Saturn var bygget over Claus Deleurans tegneserie fra 1977), som ingen af dem formoder at bibeholde.

Filmen vil gerne sige lidt om samtidens Danmark, bl.a. bliver der gjort grin med både Christiansborg og Kongehuset, og den forsøger kort at kommentere på nutidens kønsroller. Det bliver vist i filmen ved, at Keld prøver at bruge creme og make-up for at gøre sig til for Yvonne. Det er sjovt, men filmen bruger ikke tid på at gå i dybden med emnet og går hurtigt videre i historien, og bliver derfor en kort og rodet samling af sketcher, der til tider er sjove, men som ikke efterlader det store indtryk. Det resulterer i, at den samlede historie ikke har nogen dybde og drivkraft, som for eksempel Pixar brillerer i. Og her ligger den store forskel på de danske og amerikanske animationsfilm. De danske formår kun at fyre nogle billige grin af, men ikke at få fortalt en god historie.

Der er sikkert mange børnefamilier, der vil blive underholdt af Olsenbanden På De Bonede Gulve her i efterårsferien, men spørgsmålet er, hvor husket filmen vil være i den nærmeste fremtid. Man kan endnu engang få lyst til at spørge sig selv, hvorfor vi skal have en animeret udgave af Olsenbanden. Et mere sandsynligt svar er nok, at når man tager et så populært kulturfænomen, er man som filmselskab sikret en succes ved billetlugerne, specielt med de ekstra dyre 3-D film, bare ikke hos anmelderne.

2 ud af 6 stjerner