Den blændende independent-instruktør Jim Jarmusch inviterer os med sin seneste film ind i et bizart og unikt univers, hvor den følelse vi træder ind i er mindst ligeså vigtig som den historie, der bliver fortalt. Jarmuschs projekt lykkes i denne omgang kun delvist.

Det er ikke noget nyt, at en film af Jim Jarmusch er ligeså speciel som hans grå-hvide frisure med dertilhørende heftige bakkenbarter. Film som ’Stranger Than Paradise’, ’Down by Law’ og den nyere ’Broken Flowers’ har ganske vist spidsfindige personligheder og pudsige handlingsforløb, men det er især deres underlige og tvetydige stemninger, som man sidder tilbage med.

Det kan virke overraskende, at Jarmusch så sent vælger at tilslutte sig den populære vampyrromance-tendens, men set i lyset af hans excentricitet som filmskaber er det måske ikke så sært.

Anderledes vampyrfilm
’Only Lovers Left Alive’ er en kærlighedshistorie mellem de to vampyrer Adam (Tom Hiddleston) og Eve (Tilda Swinton). Adam komponerer og spiller musik i sin isolerede lejlighed i Detroit. Eve bor i Tanger, i Marokko, hvor hun bl.a. frekventerer en gammel vampyrven, nemlig forfatteren Christopher Marlowe (John Hurt), der har skrevet teaterstykket ’Doctor Faustus’, men i filmen omtales som den egentlige forfatter bag Shakespeares værker.

Adam er træt af menneskehedens håbløse uvidenhed og samfundets fordærv. Derfor rejser Eve fra Tanger for at bo hos Adam i Detroit og genoplive deres kærlighed. Men inden længe er Eves stærkt irriterende søster (Mia Wasikowska) kommet på sporet af, hvor Adam og Eve bor, og hendes selskab vækker ikke just Adams begejstring. Hun viser, hvordan ikke alle blive klogere med alderen, selvom de har levet i mere end 100 år.

Snurrende billeder
Hvad der hovedsageligt udgør den stemning, som Jarmusch tager os ind i, er musikken og billederne. Adams undergrundsbegravelsesmusik bliver spillet i en stor del af filmen og passer ganske fint sammen med hans lejligheds spøjse indretning og Detroits triste og livløse stemning.

Billederne i åbningssekvensen er et godt eksempel på den følelse, billederne generelt bidrager med. De viser hhv. en stjernehimmel, Adam og så Eve i tre forskellige indstillinger, mens kameraet snurrer rundt. Dette viser hvordan Jarmusch forsøger at få os til at miste noget af vores fodfæste og gøre os mere modtagelige overfor fremmede og skæve stemninger.

Et væld af referencer
Adam og Eve er anderledes, end de vampyrer man finder i nutidens andre vampyrfilm og –serier. Der er lagt meget fokus på, at de to har levet i mere end et århundrede og har en gigantisk kulturel og videnskabelig referenceramme. Derfor morer filmen sig med at smide kulturhistoriske referencer ind, hvor end der er plads til dem. Dette er ganske fornøjeligt, men virker også i bund og grund som pynt, der ikke rigtig kan gøre noget ved, at filmen stadig er et godt stykke fra den fængslende stemning, man finder i adskillige af Jarmuschs andre film.

Der er også nogle af de intenderede vittige indslag, der falder helt igennem, og nogle steder er dialogen stiv og uengagerende.

’Only Lovers Left Alive’ prøver at tage os i en anderledes retning og lukke os ind i en anden stemning, end de fleste andre film gør. Men desværre har denne stemning sine begrænsninger og får os ikke til at glemme de få stive og tilsyneladende livløse momenter i filmen.