Træt af klassiske julefilm med julemænd, sne og gaver? Jamen, så er Netflix’ nyeste julefilm lige noget for dig! Ja, altså, hvis du er til dårligt skrevet manuskript, forvirrende handling og en mislykket thirst trap.

Sand, palmetræer og julesnorkling er de nye juletraditioner i ‘Operation Christmas Drop’, hvor Erica (spillet af Kat Graham, bedre kendt som Bonnie i ‘The Vampire Diaries’) er assistent for et kongresmedlem i Washington. Hun bliver sendt til det amerikanske territorium Guam, en ø i det vestlige Stillehav, for at undersøge, hvorfor den lokale flybase bruger tid og penge på at flyve julegaver rundt til de mange øer i området.

Indsæt Andrew, den høje, blonde pilot (Alexander Ludwig, ‘The Hunger Games’), som skal overtale hende til ikke at lukke basen, og vise, hvordan julen er mere end bare julepynt.

Hvid frelser-kompleks forklædt som julestemning

Andrew og hans medpiloter hjælper det lokale samfund med nødpakker i juletiden. Sødt og inspirerende som det budskab er, så falder det lidt til jorden, når det kommer til udførsel. Ville du også give hele din taske og dens indhold væk, bare fordi du ser en gruppe børn løbe rundt i en landsby?

Ikke engang en af Netflix’ favorit julenissepiger, Kat Graham, kan redde den her film fra et kæmpe næsedyk (læg mærke til min luftfartsjoke), hvor juleåndens gode gerninger mere fremstår som et hvid frelser-kompleks end noget andet.

De alternative juleomgivelser sat til side (julekranse flettet af palmeblade er bare ikke det samme som gode, gamle julekranse af gran), så går julestemningen også lidt tabt, når der bliver snakket en masse om forskellige politiske agendaer, som ingen rigtig går op i alligevel. Hvorfor er det så vigtigt at lukke lige den her base?

Jul og kampen om at sikre en flybases overlevelse er bare ikke en god kombi, og det er rigtig svært at holde interessen i filmen.

Forvirring på højt plan

Selv det filmtekniske gør ikke noget godt for filmen. Kameraføringen giver nogle mærkelige vinkler, hvor man umiddelbart tror, at der bliver lagt fokus på noget vigtigt, som man skal huske til senere, men “senere” kommer aldrig.

Andrew viser Erica rundt på øen, og sådan får man set nogle flotte landskabsshots og oplevet lidt af den mikronesiske kultur, men det føles så malplaceret at filmens handling bliver hektisk og forvirrende. Er det en reklamefilm om turistrejser til Mikronesien, en julefilm om betydningen af jul og næstekærlighed eller propaganda, der fortæller, hvor humanitær det amerikanske luftvåben er?

Den ene scene, der muligvis kunne virke som en thirst trap med Andrew i bar overkrop på stranden, bliver dræbt af den mærkeligste overgang, hvor Erica har valgt at gå en tur med sin bagage efter en 36 timers flyvetur og pludselig står på samme strand.

Det er aldrig et godt tegn, når man ender med at bruge mindst fem minutter på at prøve at forstå, hvordan hovedrollen er gået i høje hæle fra lufthavnen i tropisk hede og er endt på selvsamme strand, hvor hendes chauffør tilfældigvis er på morgensurf.

Forvirret? Ja, det var jeg også.

En sand historie er ikke nødvendigvis en god historie

Og en god historie behøver nødvendigvis ikke at blive lavet til en film. I hvert fald ikke, hvis filmen er ‘Operation Christmas Drop’.

Jeg kom ikke i julestemning af den her film, og jeg tror desværre ikke, det havde noget at gøre med at sne var erstattet med sand eller rensdyr med gekkoer.

Der bliver taget nogle valg under fremstillingen af den her film, som måske skulle være blevet dobbelttjekket af nogle voksne før udgivelsen.

Det kan godt være, at der virkelig er en amerikansk flybase, der har fløjet nødpakker rundt i Mikronesien hver jul siden 1952, men det er ikke umiddelbart en oplagt handling til en god julefilm.