Den svære 2’er var ikke så svær igen. Fantasi, humor og et nytænkt plot gør det seneste tillæg til Jumanji-franchisen til en sjælden kærkommen efterfølger.

Der er faktisk ikke så mange af slagsen. En velproduceret action-komedie, der samler hele familien. Nøglen til den brede appel, som ’Jumanji: The Next Level’ kan bryste sig af, bunder i historiens grundpræmis; hvordan ville det føles at være fanget i et actionspil?

Denne fantasi inviterer alle indenfor – både dem, der er vokset op med brætspillet Afrikas Stjerne og dem, der har spillet ’Tomb Raider’ eller ’Assassin’s Creed’ på PlayStation-konsollen på børneværelset.

De fire teenagere, som vi mødte i den første film, ’Jumanji: Welcome to the Jungle’, er blevet ét år ældre. Spencer kæmper med selvtilliden og savner den saft og kraft, han mærkede, da han var fanget i kroppen på Dwayne ”The Rock” Johnson i Jumanji-spillet. I desperation vender han tilbage ind i det magiske computerspil, og vennerne må tage efter ham for at hjælpe ham ud.

Forvekslingskomedie til det helt store 12-tal
De nye Jumanji-films helt store styrke er deres forvekslingskomedie – teenagerne bliver i spillet placeret i kroppen på en avatar, der ikke ligner dem selv.

I første film havner den usikre dreng i muskelbjerget The Rock og den pæne pige i en sexet Laura Croft-inspireret avatar i form af Karen Gillan. I 2’eren er der endnu engang byttet rundt på rollerne og legen med avatars fylder mere end i forrige film.

Filmen, der i forvejen havde store navne på plakaten – som The Rock, Karen Gillan, Kevin Hart og Jack Black – tilsættes ekstra spice i form af Awkwafina, Danny DeVito og Danny Glover. Skæbnen vil det, at også DeVito og Glover bliver fanget i spillet, og denne gang er det DeVito, der lander i The Rocks pulserende muskelkrop. Det kan lyde søgt, men det fungerer faktisk sindssygt godt.

Det er utrolig morsomt, når karaktererne er på udebane i ”egne” kroppe. Der bliver gjort grint med mangel på kontrol over egne evner (hver avatar har individuelle egenskaber som for eksempel råstyrke, kortlæsning eller zoologi), og computerspillets genrekonventioner såsom cut scenes og ensformig dialog leveret af non-player characters, der blot giver kontekst til spillets deltagere i form af replikker, som ”I skal finde diamanten og bringe den tilbage til mig!” eller ”Pas på den onde doctor Lucifer!”.

Mere Awkwafina, om man må be’
Awkwafina, kendt fra Crazy Rich Asians og Ocean’s Eight, spiller en ny avatar i spillet. Selvom Spencer ønsker at komme tilbage i The Rocks krop, er det i første omgang i Awkwafinas, han lander.

Her opstår der et interessant spændingsfelt, da filmserien ikke før har placeret en mand i en kvindekrop. Spencer har en karakterbue, der skal lede ham til at tilstå sin kærlighed til Martha (som er i Karen Gillans krop). Jeg spørger bare, hvorfor i alverden gør han ikke det, mens han er i Awkafinas? Jeg ville elske at se et ømt øjeblik mellem Awkafina og Karen Gillan, uden at det bød på høhø-humor og seksualisering af såkaldt ”girl on girl action”.

Se det ville være endnu mere nytænkende – både for gamerkulturen og familiefilmen.  Så, forfattere til ’Jumanji: The Next Level’, call me og lad os få næste film op på 6 stjerner!