Af Dennis Holm

Palme er en dokumentar om en svensk politiker, som af vores generation mest er kendt – hvis han er kendt – for at være blevet dræbt på åben gade tilbage i 80‘erne, mens han var statsminister. Med det lille kendskab gik denne anmelder ind til filmen med et håb om at få mere at vide om, hvem han var, og hvad der egentligt skete dengang på gaden.

Filmen tager den helt fra begyndelsen i fortællingen af hans liv og hans karriere i politik. Den giver et billede af en tid der virkede mere enkelt rent politisk, og Palme bliver fremvist som en bramfri taler, der ikke er bange for at tale til de folk, der er utilfredse med ham. Den giver et billede af datidens politiske situation, og mest af alt fortæller den også, hvor meget verden har ændret sig politisk siden dengang. Hvis man er interesseret i politik, er det her helt sikkert en film, der er værd at se. I filmen ser vi, hvordan Palme går fra at være assistent for den daværende statsminister, Tage Erlander, til at være transport- og kommunikationsminister – for så at blive uddannelsesminister, hvor han var oppe imod de svenske universitetsstuderende i 1967, da de  blokerede universitetsbygningerne i protest mod uddannelsesreformer. Der mødte ham op for at tage debatten med dem på stedet, noget som man i dag næsten ville se med undrende øjne på. Senere bliver han leder for socialdemokraterne og statsminister. Man følger ham i hans udvikling som politiker og som familiemenneske. Man ser op til flere interviews af ham fra diverse talkshows, og krydset med hjemmeoptagelser giver det både et offentligt og privat billede af Palme.

Filmen er dog ikke kedelig og tør, som man kunne frygte, og denne filmanmelder, som normalt ikke er til dokumentarer, fandt den meget underholdende og medrivende, visse steder endda sjov. Den fik flere gange en sal af kritiske filmanmeldere til at grine. Flere gange i sin karriere bliver han også sammenlignet med både Kennedy og Martin Luther King for hans talerevner, hvilket ofte bringer en tilbage til det faktum, at man ved, at i februar 1986 bliver han skudt, og man sidder tilbage og venter øjeblikket, hvor det hele stopper. Men de bruger ikke meget tid på det aspekt; Noget man godt kunne efterlyse.

Dog, selvom man ved ganske lidt om svensk politik og historien omkring Palme, er man aldrig i tvivl om, hvad der sker, og hvordan det hænger sammen, da det hele bliver fortalt af en svensk speaker med med danske undertekster for dem af os, der har en smule besvær med at forstå vores svenske naboer.

Billedsiden er imponerende, det hele er godt klippet sammen, og sammen med lydsiden giver den et overskueligt overblik over det hele. I sidste ende blev denne anmelder meget positivt overasket over, hvor god Palme var, og er overbevist om, at det er en film, man går fra og føler, man har lært noget om verdenen.