‘Paper Towns’ er en mild coming of age-fortælling, der dykker ned i den periode af ungdomsårene, hvor pigerne generelt er mere modne, frembrusende og indsigtsfulde end drengene, der alle har meget at indhente, hvis de ønsker at have en chance med nogen af dem.

Bestseller-forfatteren bag blandt andet sidste års succes ‘En flænge i himlen’ får nu filmatiseret endnu en roman på det store lærred. Denne gang gælder det ungdomsdramaet ‘Paper Towns’, som handler om den intelligente og påpasselige teenager Quentin, der blandt venner går under navnet “Q” – dejligt akavet portrætteret af Nat Wolff (’Palo Alto’, ’En flænge i himlen’). Da Q er blot 9 år gammel sker der ifølge ham selv et mirakel – den betagende og sprudlende pige Margo flytter ind i huset overfor i det provinsielle villakvarter, og siden har han været smaskforelsket. De legede sammen og var uadskillelige i deres unge år, men som puberteten sneg sig ind på dem, udviklede de sig i hver sin retning, og som det ofte sker, gled de fra hinanden.

Mysterier på villavejen
Her mange år senere, dukker Margo dog pludseligt op i vinduet på Qs værelse og inviterer ham på en nat fuld af eventyr, da hun vil hævne sig på sin utro kæreste. Dette forstærker kun Qs fortabelse i hende, men næste dag er hun forsvundet – tilsyneladende sporløst… Eller hvad? Q begynder at finde efterladte spor og små ledetråde til, hvor hun er taget hen, og dette bringer ham og hans bedste venner på et episk roadtrip for at finde Margo.

Pigen på pedestalen
Margo spilles af den 22-årige supermodel Cara Delevingne, som netop er i færd med at sætte skub i en lovende skuespilkarriere. Hun er perfekt i rollen som den uopnåelige og eftertragtede high school-pige, men hun er slet ikke publikums eneste interessante bekendtskab. Filmen er fyldt med “quirky” og elskelige karakterer, hvor særligt Qs bedste venner, Radar og Ben, bringer smilet frem på læben.

‘Paper Towns’ er et fint og skævt indblik i de komplekse teenageår, og på trods af jeg gerne ville have grinet mere undervejs, så lugter denne lille perle stadig af at blive et nyt indie-hit. Især filmens musikalske soundtrack der både er melankolsk, alternativt og poppet, tilbyder noget af den særlige stemning, vi også kender fra andre ungdomsportrætter som ‘Juno’ og ‘Palo Alto’.