De to gode legekammerater Peter Berg og Mark Wahlberg har atter slået pjalterne sammen på det store lærred. Denne gang handler det om terroranslaget på Boston Marathon i 2013
”Boston Strong” er det slogan, som hele Boston stod sammen under efter bombeangrebet på Boston Marathon i 2013, og det får vi virkelig at føle i Peter Bergs seneste film ”Patrioternes dag”. Vores helt – den noget karikerede Tommy Saunders (Mark Wahlberg) – står nemlig som selve indbegrebet af alt hvad Boston er. Han er af årsager vi ikke kender helt til, sat i skammekrogen og skal stå ved målstregen til det store maratonløb. Det skal dog vise sig at være belejligt eftersom vores lokalt-forankrede helt kommer til at spille en væsentlig rolle i klapjagten på de to bombemænd.
Mange facts, få spørgsmål
Denne høj-intense thriller holder sig rigtig meget til egentlige facts, og der bliver også krydsklippet elegant mellem filmscener og rigtige nyhedsbilleder fra den skæbnesvangre aprildag i 2013. Filmen er bygget flot op omkring virkelige personers rolle i attentatet. Lige fra de to terrorist-brødre til diverse politimænd af forskellig rang, bl.a. J.K Simmons som den virkelige forstadsbetjent Jeffrey Pugliese.
Selvom vi får historien fortalt på fornem vis, endda så fint at man nærmest bliver helt overrasket da bomberne sprænger, så sidder man stadig med en række uforløste spørgsmål. De to terrorist-brødre fremstilles noget karikererede og apatiske. Til trods for deres tekniske snilde med fremstilling af bomber mm., så kan de alligevel ikke holde tilbage med at afsløre deres identitet overfor et gidsel og virker begge noget dumme.
Derimod står Tommy Saunders som deres diametrale modsætning. Til trods for at han er sat ud på et arbejdsmæssigt sidespor, så ender han alligevel med at spille en kæmpe rolle i efterforskningen. Han kan (modsat alle andre åbenbart) visualisere hvilken vej terroristerne er gået, da de rekonstruerer sprængningen, hvilket bliver en anelse tåkrummende at se på. Peter Berg præsenterer os for rigtig meget af det vi egentlig ved, men han undlader fuldstændig at sætte spørgsmålstegn ved oplagte spørgsmål filmen igennem.
MURICA!
Vi er på intet tidspunkt i tvivl om hvem filmens hovedperson er eller hvad hele humlen er i denne sandfærdige fortælling. Boston fremstår nemlig som en samlet enhed. Når nogen angriber her, så står alle sammen. På noget lommefilosofisk vis får vi da også at vide, at selvom hadet bruger lang tid på at forberede et angreb, så giver kærligheden svar på tiltale med det samme.
Mark Wahlbergs fiktive helt er inkarnationen af al det her, hvilket bliver en smule irriterende. Kun sammenhold og kærlighed kan overvinde ondskaben, hvilket bliver udpenslet på bedste amerikanske vis. Vi mangler kun lige en ørn med et amerikansk flag, så er vi helt i mål. Men hverken Mark Wahlbergs halvirriterende betjent-rolle eller de ubesvarede spørgsmål kan dog ændre på filmens underholdningsværdi. Den er flot filmet, fint fortalt og bestemt en tur i biografen værd, hvis man er til intens thriller i bedste american style.