Kan det blive for hyggeligt? Selv for de små?

Jeg havde nok den mest hyggelige fredag morgen i lang tid, og det i selskab med de velkendte børnefigurer Peddersen spillet af Stefan Kurt (dansk stemme: Per Pallesen) og Findus (dansk stemme: Vitus Magnussen). Her ramlede jeg lige ind i håndgribelige konflikter, hvor det værste der kan ske er, at Findus får en ny seng, som han ikke kan lade være med at hoppe i.

Krøllet krøllethed
I ’Findus flytter hjemmefra’ er Findus blevet en stor kat, der kun vil bruge den store fiskestang og vil fange den store fisk helt selv. Peddersen må altså se sig noget skuffet over, at han bliver ladt til sig selv. Det er en spøjs lille fortælling om at blive mere selvstændig, og om at tage de første skridt ud i verden.  Desværre sker der ikke så meget andet for hverken Peddersen eller Findus, som i sidste ende ikke synes at have gennemgået den store forandring.

Ligesom at karakterene aldrig rigtig træder i kraft, kommer plottet til at virke tilfældigt. For eksempel er der ræven, der igen og igen lusker rundt og skaber en potentiel ”farlig” stemning på gården, men den angriber ikke. Det kan nemlig aldrig blive rigtig farligt, og der er aldrig rigtig noget på spil. Det fjollede kan være både sjovt og meget sigende, så længe det har en pointe.

Finurlige hyggeligheder
Men den finurlighed der er så stærk et kendetegn ved Peddersen og Findus historierne, står stadig klart frem. Her har høns halskæder på, og det skæggeste i hele filmen er at følge de små væsner, i deres jagt på et sted, de kan spille deres utroligt larmende rockmusik. Der er ikke sparet på kulisserne, og det flyder over med spidsfindige detaljer, der kan tryllebindes selv store og små.

Der er taget højde for alt, lige fra de små væsners vasketøj, der hænger til tørre i et støvet hjørne, til kyllingerne, der hygger sig i tagrenden med tebord og hele molevitten. Desværre er animationen generelt sjusket og utroværdig, og særligt når Peddersen og Findus krammer, går det helt galt. Det er virkeligt ærgerligt.

Spøjs komik
Hønsene spiller en stor komisk rolle, hvor det store uløselige mysterium er, hvem der er far til deres kyllinger. Hønsenes løjer spreder sig til resten af filmen, der ender med at sætte fokus på det at være alene både i en romantisk og familiemæssig forstand. Det er både skørt og problematisk, for hvis man er alene, er man i filmen direkte gal. Særligt karakteren Gustavsen spillet af Max Herbrechter (dansk stemme: Lars Knutzon), bliver mere og mere fjollet skildret jo længere tid hans kone er på ferie.

Jeg kan se, at det er ment som sjov og ballade, men både jeg og Peddersen bliver ubehageligt overraskede, da den anmassende Beda spillet af Marianne Sägebrecht (dansk stemme: Judith Rothenborg) ligefrem befamler Peddersen! Det er en lidt for sjov kommentar til familielivet efter min smag, og også en ret unødvendig en for plottet. Måske skulle vi lære børn, at far-mor-barn familien ikke er den eneste, der findes, og det at være alene ikke er lig med at være rablende skør.

Alt i alt havde jeg en rigtig hyggelig, men ikke helt harmløs morgen. Jeg lå ikke og rullede af grin, men den traditionelle pruthumor er jeg sikker på, at et barn eller to vil falde for. Om ikke andet er det jo stadig de hyggelige og finurlige Peddersen og Findus.