En meget nuttet drage, en meget sød dreng og en hyggelig historie, som er udmærket fortalt. Dragen er dog ikke så pæn, som den kunne være, drengen er hæsligt dubbet og slutningen er lidt irriterende.
En bil kommer kørende hen over en stille landevej i en stor skov. I bilen sidder Peter og læser op af en bog for mor og far. Alt er idyllisk, som mor hjælper Peter med at læse rigtigt, mens far kører bilen og holder øje med vejen. Pludselig springer en hjort ud foran bilen. Far drejer skarpt – så skarpt at bilen vælter. Mor er død. Far er død. Peter kravler ud af bilen og kan pludselig hører lyden af ulve, der knurrer af ham.
Det er den allerførste scene i filmen, men bare rolig: Filmens titelkarakter omkommer ikke i den. I stedet møder han en meget stor, grøn, plysset og nuttet drage, som passer på ham gennem de næste seks år, hvorefter filmens plot for alvor går i gang.
Peter og mennesket
’Peter og Dragen’ er effektivt fortalt, og det er måske den største ros jeg kan give den. Vi bruger ikke lang tid på at møde de ligegyldige forældre, som ikke har nogen rolle i filmen. Vi får ikke så mange langsomme, kedelige scener, men bliver kastet gennem handlingen, hvilket giver fortællingen en stor underholdningsværdi. Selve plottet foregår over de ca. to dage, der går fra at en skovridder opdager Peter ude i skoven, til han vælger at blive en del af skovridderens familie. I denne historie bliver effektiviteten dog også til en vis grad et problem.
Det var svært for mig at acceptere Peters valg. Der er ikke nogen tvivl i det øjeblik hvor Peter møder et menneske på sin egen alder. Det er ligesom med Tarzan, Mowgli og alle de andre junglebørn. Selvom vi måske har det rigtig godt hvor vi er, vil vi selvfølgelig helst være med mennesker. Jeg ved ikke om det er fordi, at der gemmer sig en hulemand inde i hovedet på mig, men det virkede sgu som om Peter havde det ret sjovt med den drage. Hvordan kan sølle to dage få ham overbevist om, at et liv med mennesker vil være bedre end de sidste seks år som han har brugt med dragen?
Dragen og dubbing
’Peter og Dragen’ er den første dubbede liveactionfilm jeg har set siden min barndom, og det er ikke et kærkomment gensyn. Filmen har skuespillere som Robert Redford, Bryce Dallas Howard og Karl Urban på rollelisten, men det er meget svært at udtale sig om, hvorvidt de gør det godt. De mennesker, der har lagt stemmer til især Robert Redfords karakter gør det fuldstændig elendigt, og filmen både starter og slutter med en monolog fra Redfords karakter. Det føles som en rigtig ærgerlig ting at trække en film ned på, men det var simpelthen ikke bare distraherende – men decideret irriterende – at høre på til tider.
Dragen er computeranimeret og står i sto.r kontrast til dragen i den originale film fra 1977, som selvfølgelig er håndtegnet og mest ser fjollet ud. Til trods for dens plyssede pels kan denne drage være uhyggelig, selvom den mest er sød. Den opfører sig som en hund, og selvom det er nuttet, var det også lidt fjollet. Det er en rigtig flot animeret drage, men den nåede aldrig det punkt, hvor jeg troede på, at der var en drage med i filmen.
Til trods for en udmærket fortalt historie og nogle søde øjeblikke kommer ’Peter og Dragen’ aldrig helt godt fra start. Jeg troede ikke helt på historien – til dels fordi dragen ikke var perfekt, til dels fordi plottets konklusion irriterede mig. Hvis dubbingen havde fungeret bedre, havde jeg dog sagtens kunnet anbefale filmen til et par børnefamilier.