Af Lars Juul Hauschildt
Den originale Piranha fra 1978 og dens opfølger fra 1981, som i øvrigt er instrueret af ingen anden end James Cameron, red på en bølge skabt af Dødens Gab tre år forinden. Piranha 3D kommer som den nyeste af en række remakes af ældre gyserfilm, som alle har det tilfælles at de gerne vil være, som instruktøren Alexandre Aja så elegant udtrykker det: “En cool blanding af gys og sjov med masser af nøgenhed og masser af blod.” Aja har tidligere instrueret et af disse remakes ganske vellykket med The Hills Have Eyes (2006), og er på grund af denne og High Tension (2003) at han af nogen er blevet udråbt som en ny Wes Craven, men om han kan gøre det efter med Piranha 3D skal vise sig.
Som titlen hentyder til handler det om piratfisk, men ikke nok med det, forhistoriske piratfisk sluppet løs fra undergrunden af et mindre undersøisk jordskælv. Uheldigvis sker det netop som tusinder af unge mennesker valfarter til den lille by Lake Victoria og den dertilhørende sø for at afholde det årlige Spring Break, med hvad der til hører af fester, alkohol og piger i våde hvide t-shirts. Kaos synes nær og det er op til den lokale sherif Julie Forrester (Elisabeth Shue) at gyde olie på de oprørte vande.
Der er lagt op til det helt store bikiniklædte blodbad under solen i den stille by Lake Victoria, og fans af boobs og gore kan trygt sætte sig til rette for der er nok at tage fat i (…eller række ud efter i 3D) i begge henseender. Boobs, ja man kunne selvfølgelig have skrevet bryster, men boobs er bare en så meget bedre betegnelse for og beskrivelse af hvordan filmen behandler disse attråværdige attributter. Det var selvfølgelig også kun et spørgsmål om tid før 3D-mediet blev benyttet til dette.
At denne anmeldelse allerede har kredset rundt i en tankegang der foregår under bæltestedet er simpelthen for at illustrere at man ind i mellem bliver i tvivl om man ser en gyserfilm eller har tunet ind på erotisk-softcore sent om aftenen. Særligt en scene hvor to fuldt afklædte piger i fuld 3D svømmer rundt under vandet i flere minutter leder tankerne i den retning.
Disse halverotiske scener udspiller sig under en stadig stigende følelse af at helvede bryder ud sekundet efter. Når det endelig sker bliver det så absurd at man tager sig selv at sidde og grine af de sønderrevne og lemlæstede teenagere der på alle tænkelige og fantasifulde måder bliver gennemgnasket og dræbt i det uundgåelige kaos. Det er kun fantasien der har sat grænser for hvordan mennesker bliver slået ihjel i Piranha 3D, og den gode smag er sat ud af spil så længe filmen varer. Det er som om at Alexandre Aja har indset at der stort set ingen mulighed var for at lave en god historiedrevet film og har derfor kastet al seriøsitet overbord for at give efter for hans fantasi og bare have det sjovt med de sultne og blodhungrende piratfisk.
Filmen har med sin useriøsitet hele tiden et glimt i øjet, så man har det aldrig helt dårligt med sig selv når man sidder og griner over de smukke unge mennesker der bliver omdannet til flænsede skeletter på splitsekunder eller når en piratfisk glubsk gnasker en afrevet frit flydende penis i sig, haps!
Så nej, Piranha 3D er ikke en god film, men den har absolut heller ingen intentioner om at være det. Til gengæld skal det siges at denne anmelder ikke kedede i selskab med de forhistoriske piratfisk!