Det’ sørme, det sandt december, og det betyder hygge, varme i pejsen og en god film på skærmen. Men hvilken film skal man sætte på når julen nærmer sig? Og hvad er kriterierne for en ægte julefilm?
Tæller Die Hard eller Edward Scissorhands som julefilm? Hvilke film burde helt klart have foregået i julen og hvilke film ser du hver jul, uanset om de har noget med julen at gøre?
Det sætter vi op til debat i Nosferatus juleafsnit, hvor vi hygger med tre quizrunder om julefilm, ikke-helt-julefilm og vores personlige julefavoritter.
Så snup en brunkage og en kop varm kakao og kom med ind i varmen, når Filmmagasinet Nosferatu quizzer og juler derudaf!