Have you ever danced with the devil in the pale moonlight?
Why so serious?
Is it just me or is it getting crazier out there?
Hvis du ikke allerede ved, hvilken karakter, der taler her, så lad mig afsløre det for dig med et lidt for bredmundet smil: Det er selvfølgelig The Joker!
Batmans farverige ærkefjende og spejlingspunkt, som gang på gang er blevet portrætteret af legendariske skuespiltalenter, hvis præstationer kun har bidraget til karakterens efterhånden mytiske status i det popkulturelle landskab.
I morgen rammer ‘Joker: Folie à Deux’ biograferne og i den anledning har vi stillet tre ikoniske portrætteringer af hofnarren op over for hinanden i en konkurrence af episke proportioner for at kåre den ultimativt sjoveste, uhyggeligste og mest bindegale Joker af dem alle!
Så lyt med, når vi sammenligner Jack Nicholsons gakkede Jack Napier fra ‘Batman’ 1989 med Heath Ledgers posthume pragtstykke i ‘The Dark Knight’ fra 2008 og til sidst stiller dem op over for Joaquin Phoenix’ foruroligende fremstilling af Arthur Fleck i ‘Joker’ fra 2019. Må den bedste (ondeste?) Joker vinde!
Værter: Sofie Rechendorff Andersen, Sara Sund Madsen, Sofie Sønderskov Johansen og Otto Troels-Smith