Er det virkelig muligt at lære en abe at kommunikere igennem tegnsprog? Ligheden imellem aber og mennesker bliver som mange gange før trukket op i dokumentarfilmen Project Nim, der giver os indblik i et yderligtgående 70’er-eksperiment, der vil få sande dyrevenner til at forarges.

James Marsh og resten af holdet bag den prisbelønnede dokumentar fra 2008, Man on Wire, der blandt andet vandt en Oscar for Bedste Dokumentar, har igen rottet sig sammen om at lave en film – nu med en lidt mindre, men mere behåret fyr i hovedrollen, nemlig chimpansen Nim. Og igen har de allerede velfortjent scoret deres første pris på Sundance-festivalen.

Igennem arkivmateriale fra de glade 70’ere, mikset med nutidige interviews, bliver vi præsenteret for den nyfødte chimpanse, Nim Chimpsky, der som en del af et forskningsprojekt bliver taget fra sin mor og anbragt hos en hippie-plejefamilie i New York. Hele intentionen med eksperimentet var at bevise, at en abe kan lære at kommunikere, hvis den bliver opdraget og passet under samme omstændigheder som et menneskebarn. Men forskningsleder og professor, Herb Terrace, har tilsyneladende travlt med andet end at bedrive videnskab og indsamle reel data. Og i en tid, hvor man ikke tager bekymringerne på forskud, får Nim da også både lov til at ryge hash og drikke øl.

Den lille chimpanse opnår alligevel et imponerende arsenal af hele 125 tegn, men med tiden bliver det mere klart, at den nuttede lille abe ikke bare sådan lægger sine dyriske drifter på hylden. Af det faktum opstår halvmorsomme situationer, hvor chimpansen prøver at forgribe sig på en stakkels huskat, men samtidig bliver Nim mere og mere aggressiv og bliver til direkte fare for sin nyfundne familie. Og så bliver det i bogstaveligste forstand tid til at sende aben videre.

Efterhånden som Nim skifter hænder, mister forskerne også interessen for ham, og projektet bliver i sidste ende mere et bevis på den menneskelige ubetænksomhed, der får det til at røre sig dybt i enhver, der mener, at Nim bare burde have haft lov til at leve i sit naturlige habitat frem for at gå med ble og tøj.

Som i fiktionsfilmen Abernes Planet: Oprindelsen møder vi i denne dokumentar altså en abe, der bliver svigtet af mennesket – hvilket er øjenåbnende, rørende og sørgeligt. Man kan både fascineres af 70’er-mentaliteten, men også af de forskningsresultater, der rent faktisk gør sig synlige i filmen. Men netop diskussionen om det mislykkede sprogprojekt får filmen aldrig rigtig uddybet grundigere. Man finder desværre aldrig rigtig ud af, hvad perspektivet er til nutidens eksperimenter, eller hvad projektet har betydet.

Project Nim formår dog på interessant vis at stille spørgsmålstegn ved, hvad der gør noget menneskeligt. Filmen handler ikke bare om det dyriske adfærdsmønster, men kommer til syvende og sidst til at sige mindst ligeså meget om menneskelig adfærd og relationer. Så hvem er det her virkelig et studie af?

Alt i alt har James Marsh begået en gribende dokumentar om en behåret fyr, man fristes til at synes har været offer for grov omsorgssvigt. Project Nim er en fascinerende og indsigtsrig film om en tid og et projekt, der aldrig rigtig kom til at harmonere.