I den komiske thiller ’Promising Young Woman’ bliver regnskabet endelig gjort op, og det føles så godt. Det vil det formentlig gøre for alle.
For vi har jo ”alle” været der på den ene eller anden måde. 5 ud af 100 danske kvinder oplever årligt krænkende adfærd. 6 % af den danske befolkning er allerede blevet voldtaget. Yderligere 4 % har været udsat for forsøg på samme. Mindst én i din nærmeste omgangskreds har sandsynligvis været tættere på den slags, end du lige bryder dig om at tænke på.
I USA ser det endnu værre ud. Her oplever hver femte kvinde overgreb i løbet af deres liv. Og den groteske statistik hører den lægestuderende Nina ind under.
Hun og Cassie (Carey Mulligan, ’An Education’) gik på universitetet sammen, indtil Nina en aften blev misbrugt af en klassekammerat. Som konsekvens droppede begge kvinder ud, mens forbryderen bestod sin uddannelse med topkarakterer.
Hændelsen ændrede noget i Cassie, der har udviklet en effektiv taktik for at gøre gengæld. I sin jagt på hævn lever hun nu et dobbeltliv, hvor hun lettere modvilligt arbejder fuldtid som barista indtil mørkets frembrud, hvor hun i ly af natten kan udfolde sine morderiske planer om retfærdighed.
Det er næsten for let: Hver weekend tager hun i byen og udgiver sig for at være stangstiv. Hendes forsvarsløse, rundforvirrede udtryk får desperate mænd til at flokkes om hende som fluer. ”Jeg har det fint, jeg skal bare lige sidde lidt ned,” lyder hendes svar, hver gang, mens hun forgæves forsøger at vifte dem væk, og trækker ned i kjolen for at dække sine let spredte ben. Hun ligner det perfekte offer. Og det ender altid med, at nogen tager hende med hjem. Også selvom hun tydeligvis er på randen af bevidstløshed.
En lovende ung kvinde gør sin entré
Debutant Emerald Fennell – hende man indtil nu bedst har kendt som Camilla Parker Bowles, Dianas overkvinde i ‘The Crown‘ – har skabt en juvel af en film. ’Promising Young Woman’ er i sandhed et opløftende og smagfuldt indspark til rape-revenge genren – der har været præget af eksplicitte 00’er fænomener som ’Irréversible’ og remaket af ’The Last House on the Left’ – og timingen kunne ikke være bedre.
Særlig set i lyset af foråret 2021, hvor sociale medier endnu engang blev oversvømmet med skrækhistorier om den frygt halvdelen af verdensbefolkningen må leve med efter mørkets frembrud med #textmewhenyougethome-bevægelsen.
At en højgravid Fennell kun havde 23 dage til at få sin første spillefilm i kassen vidner om instruktørens sans for stram timing, som er alfa omega, når det kommer til komik. For trods sit tunge emne, er ’Promising Young Woman’ frem for alt en romantisk komedie.
Som Mulligans bedre halvdel får den Oscar-nominerede skuespillerinde selskab af den prisvindende komiker Bo Burnham (’Eighth Grade’). Kemien mellem de to er unægtelig, men de har nu også gode forudsætninger: Fennells Oscar-vindende manuskript gør deres cirklende, spydige bejleri til en dans på roser, badet i pastelfarvet neonlys og sukkersøde Paris Hilton-poptoner.
Mulligan skinner umiddelbart som kronen i værket, men fortællingens visuelle stikpiller og afsindigt velplacerede pay-offs og comebacks løber trods alt med prisen som den største fornøjelse. ”Du er vel ikke sådan en slags sexual predator (rovdyr, red),” spørger Cassie anklagende, mens hun iført en leopardprikket nederdel langsomt nærmer sig sit nyeste offer, en rædselsslagen mand, skridt for skridt. Baggrundsmusikken tager til i styrke, og den rumlende lyd synes i et øjeblik at minde om en knurren. Eller måske næremere som en kat der spinder. Hans forskræmte udtryk er trods alt lidt af en fornøjelse både for Cassie og publikum: Situationen er vendt på hovedet, og for en gang skyld er det voldtægtsforbryderen, der må se sig over skulderen på vej hjem.
Karma is best served cold
Om man er enig med Fannels et-øje-for-et-øje logik eller ej, så tvinger ’Promising Young Woman’ seeren til at tage stilling til, hvor ens egen grænse går. Og hvor langt man er villig til at rykke den, når ens bedste veninde eller søster er blevet gjort fortræd.
For som det kan ses over de sorthumoristiske 113 minutter, så er det eneste værre, end selv at blive udsat for overgreb, at en man elsker, oplever det. For ens bedste veninde er noget helt særligt. Hun er modig, sjov, ambitiøs og god – helt ind i knoglerne. Og hvis noget så ondt kan tilkomme den person på planeten, som mindst af alt fortjener at få sin livsgnist slukket, så er verden af lave.
Dén pointe får Fannel kommunikeret bedre, end noget hidtil har gjort, med en raffineret film, der ved første gennemsyn ikke engang skræller i det yderste lak af fortællingen om næstekærlighed, hvis farvekoder på alt fra Mulligans negle til hendes tilfældige skitser i en notesbog gemmer på skatte, der bare venter på, at eftertidens cinofile afkoder forskellen på brugen af kuglepenne.
En advarsel bør dog lyde: Selvom ’Promising Young Woman’ højst sansynligt er den sjoveste, mest hjertevarme film, der ruller over det store lærred i 2021, er den triggerne ad helvedes til. Men for mange vil den tragekomiske cocktail forhåbentlig være et vigtigt skridt på vejen mod heling.
For endelig bliver regnskabet gjort op. Og hævn smager nu allerbedst iskold. Som var den en lyserød dobbeltshot-pornstarmartini, der langsomt glider ned mellem ens Barbie-pink læber, alt imens man fra den højeste barstol iagttager sine fjender blive kvalt i deres egen karma.
