Push -

Dokumentaren om hvorfor du ikke har råd til at bo i København.

Er klassekampen forbi? De fleste vil nok svare ja i den tro, at dette bedagede udtryk fra den marxistiske dogmatik ikke længere er relevant i vores del af verden i det 21. århundrede.

Men er det nu også rigtigt?

Det globale boligmarked har en årlig indtjening, der bringer verdenslandenes kombinerede BNP til skamme. I storbyer verden over opkøber kapitalfonde som for eksempel Blackstone lejligheder i titusindvis, renoverer dem for en slik og hæver huslejen med 50% eller mere. Finansspekulanter opkøber store ejendomme og lader dem bevidst stå tomme, velvidende at afkastet ved at have sin penge stående i fast ejendom langt overstiger at have dem i banken.

På verdensplan skubbes på den måde millionvis af mennesker fra middelklassen og nedefter fra hus og hjem, efterhånden som deres boligkvarterer overtages af griske finansmænd.

Fortsætter udviklingen, vil byen som koncept inden længe være forbeholdt de rige og magtfulde.

Syge cribs: en menneskeret
Vi møder Leilani Farha i hendes hjemby, Toronto. En by hvor boligpriserne de sidste 30 år er steget med 425%, mens gennemsnitsindkomsterne kun steg med en fjerdedel.

Leilani er menneskerettighedsadvokat for FN, og en af FN’s menneskerettigheder er netop let adgang til en rimelig bolig. Noget som færre og færre almindelige mennesker på verdensplan kan sige at have, inklusiv i den rigeste del af verden.

I ’Push’ følger vi advokaten på hendes besøg i storbyer som Berlin, New York og Madrid med flere, hvor hun desperat forsøger at råbe politikere og myndigheder op – boligmarkedet som det tager sig ud i dag, er nemlig ikke blot uretfærdigt, men i mange tilfælde et decideret brud på menneskerettighederne.

Undervejs møder vi sociologer, økonomer og borgmestre, der alle hjælper med at kortlægge markedets udvikling og indretning. Mest af alt møder vi dog almindelige mennesker, der på tværs af sprog, kultur og landegrænser alle har ét tilfældes: at være blevet hjælpeløse kastebolde i udlejeres og spekulanters hule hænder.

Make boligpolitik great again!
Her er tale om en klassisk ”talking heads”-dokumentar, hvor temaet udforskes gennem en serie af interviews af talrige personer, med de eneste kunstneriske virkemidler værende lidt anonym underlægningsmusik og nogle montagesekvenser.

Instruktør Frederik Gertten har dog fornuftigt nok anerkendt, at emnet let kan virke kompliceret og tørt. Fokusset er derfor ikke på grafer og avancerede økonomiske redegørelser, men derimod på den menneskelige omkostning af fænomenet. Som publikum får vi derfor en medrivende indsigt i menneskeskæbner og filosofiske betragtninger af byen som rum, snarer end en skudsikker indsigt i de finere økonomiske og politiske aspekter af emnet.

Det fungerer.

Det kan måske være svært at forestille sig, at man kan blive rørt af boligmarkedspolitik. Men i sidste ende handler det jo om folks hjem, og ved filmens slutning er det blevet tydeligt, hvorfor adgangen til et trygt hjem er en menneskeret.

Forjag din udlejer fra den rige jord før din nabo
’Push’ er bestemt medrivende og velfungerende, men sprænger på den anden side heller ikke rammerne for dokumentargenren, og på intet tidspunkt er der tale om stor filmkunst.

Den ligner kort sagt de fleste andre dokumentarfilm.

Men som altid med dokumentarer er emnet i fokus, og emnet for ’Push’ er på alle måder hamrende relevant! Både internationalt, men også herhjemme hvor København og Aarhus oplever massivt stigende boligpriser og spekulation. Blandt andet takket være den berygtede Blackstone-fond.

Boligspekulation er ikke produktivt, det gavner ikke flertallet. Boligspekulation er en cancer, der æder samfundets værdier, og lever på ryggen af almindelige mennesker. Mennesker der i bedste fald forflyttes efter spekulanternes forgodtbefindende – i værste fald må lade livet som konsekvens.

Boligmarkedet i det 21. århundrede er en klassekamp: de magtfuldes overgreb på de svage.

Det er på tide med et modangreb.