Den gode nyhed er, at hvis Margot Robbie nogensinde bliver væk, har vi et visuelt match i ‘Ready or Not’s hovedrolleindehaver Samara Weaving. Den dårlige nyhed er til gengæld, at ‘Ready or Not’ nok ikke kommer til at sende sidstnævnte på kollisionskurs med stjernerne lige foreløbigt.

Weaving spiller den unge brud Grace, der skal giftes med en af arvingerne til et brætspilsimperium. På trods af, at svigerne i familien Le Domas minder om en uautoriseret kopi af The Addams Family og bor i et stort, uhyggeligt spøgelseshus af den slags, hvor alle scary-ass B-film i verdenshistorien har udspillet sig, glæder Grace sig til at blive gift. Hun har nemlig ingen familie selv. Ikke engang da hun bliver bedt om at deltage i et morderisk kortspil på sin bryllupsnat, lugter hun lunten. Ikke desto mindre er resten af filmen en overlevelseskamp for Grace, der i løbet af bryllupsnatten skal forsøge at undslippe svigerfamilienfra helvede, indtil hun kan reddes af daggryet.

Det er hårdt at være rig, okay?!
‘Ready or Not’ gør i virkeligheden mange ting rigtigt. Der er nogle gode, billige grin undervejs, ligesom man bliver reeltforskrækket flere gange, mens Grace forsøger at undslippe svigerfamilieni kringelkrogene af alle spøgelsespalæers moder. Det bliver dog hurtigt trættede med de mange shit-nu-er-hun-fanget-nej-ikke-alligevel-momenter.

Det var dér, hvor lidt reeltkarakterarbejde kunne have klædt filmen. Jeg ville gerne for alvor have forstået, hvorfor den uhyggelige tante Helene stadig er en del af familien, hvad der egentlig foregår oppe i hovedet på Graces fordrukne svoger, hvorfor svigerinden er så God danm cokedup, og hvorfor Graces mand har det så svært med resten af familien.

Man bliver nemlig hurtigt træt af, at ALT forklares med, at (1) rige mennesker er underlige og (2) traumer and shit. Motivation og forhistorie er blevet nedtonet til fordel for jumpscares og halvkogte vittigheder.

I stedet ender jeg derfor med at fortabe mig i detaljer og undre mig over, hvorfor Andie McDowell (i rollen som Graces svigermor) nogensinde har fået skuespillerjobs udenfor L’Oreal-reklamer – because she’s not fucking worth it. Jeg spørger også mig selv om ikke tiden er løbet fra tilfældige kills på det udelukkende kvindelige tyende, og hvorfor helvede brudeskoene i et tydeligt product placementviser sig at være fra et mærke, jeg selv har råd til. På en SU, for fanden! Skulle de her mennesker ikke forestille sig at være rige?

Kill Billig
Stemningen i filmen er lidt familien Addams, hvis en Tarantino-kopist havde fået lov til at instruere. Problemet er, at den hverken tør satse helt på det kitchet-fjollede eller på at give sine karakterer nok tyngde til, at man giver en fuck for, om de lever eller dør. ‘Ready or Not’ fungerer alt i alt som let underholdning, hvis man har tømmermænd og ikke kan finde andet. Når det så er sagt, skal det retfærdigvis bemærkes, at der både bydes på godt gammeldaws gyser-kameraarbejde og en som allerede nævnt klichéfyldt, men også flot og effektiv scenografi.

‘Ready or Not’ får desværre placeret sin cinematiske røv imellem to lejede klapstole besat med hvid tyl. Den er hverken nuanceret eller velskrevet nok til at fungere som seriøs film eller elendig nok til at fungere som en grinagtig B-film, der kan ryge på, når man trænger til at grine af i stedet for med filmen. Jeg bliver simpelthen nødt til at trække kortet med de tre stjerner og så gemme mig til daggry om nødvendigt.