At tale om døden er for de fleste mennesker ikke særlig nemt. For at tænke på døden kan give anledning til håbløshed, meningsløshed, frygt og savn. Døden er ikke desto mindre uundgåelig og som med så meget andet hjælper det at tale om det – det er spørgsmål om måde. Og om tro, accept og modet til at leve på trods. Esben Toft Jacobsen har med sin nye animationsfilm ”Rejsen til Fjerkongens Rige” vist at han både besidder modet, hjertet og talentet til at tale om døden – og tilmed med børn.

For længe siden da Johans mor en stormfuld aften, efter en sygdomsperiode, bliver hentet af Fjerkongen, lægger mørket sig over familien lille hus, og sorgen og frygten for endnu et besøg over Johans fars hjerte. Uden forklaring forlader Johan og hans far huset i skoven og har således boet på et skib, så længe Johan kan erindre. Alene. Johan sender flaskeposter til sin mor, og planlægger en rejse til Fjerkongens rige for at hente hende, mens Johans far spejder mod horisonten hver eneste aften og sikrer sig at Fjerkongen ikke er at skimte nogen steder. Johans far har én ven, eller snarere én allieret i mission ’undvigelse af Fjerkongen’. Det er hunden Bill, en ægte undvegen, idet det viser sig at den lettere anarkistiske hund ikke blot kende til Fjerkongens Rige, men har været der og sidenhen er undsluppet. I et usselt forsøg på at redde sig selv giver Bill sin adgangsbillet til Johan, en skællignende brik, og således finder Johan vej til Fjerkongens Rige og til sin mor. Det er et rige fuld af regler og et rige hvor de rejsende Johan møder ikke synes særlig begejstrede for at være på vej til. Men både Fjerkongen, riget og dets regler viser sig at være langt mere nødvendige end først antaget.

Det er helt tydeligt at denne fortælling om livets store spørgsmål betyder meget for instruktøren. Historien er ikke blot vedrørende og aktuel, fordi døden altid er det, men også fordi samfundets håndtering af den kræver en kommentar. Nemlig; at pakke børn ind i vat og skærme dem fra livets hårdhed, dødens uforståelighed og tabets savn i virkeligheden er det mindst hjælpsomme man kan gøre. Børn forstår måske ikke præcis hvad der sker når et menneske dør – det er der i virkeligheden ingen af os der gør, men det forhindrer dem ikke i at danne sig alverdens forestillinger om hvad der er ’på den anden side’. Esben Toft Jacobsen får med denne film sagt og vist mere om emnet end jeg har hørt de sidste mange år, og det på en vidunderligt animeret, eventyrligt udtænkt og ægte rørende måde.

Der er både noget smukt og sørgmodigt ved tanken om at det er Pelle Falk Krusbæk, der lægger stemme til Johan. I en alder af blot seks år har han stiftet et indgående bekendtskab med døden. Emnet synes at følge ham i disse tider – i Anders Walters nyligt oscarbelønnede kortfilm ”Helium”, var Pelle Falk Krusbæk drengen der selv var syg og fandt trøst i en andens fortælling om efterlivet. Og som i Walters fortælling er det hinsides, her Fjerkongens Rige, et forunderligt og anderledes sted. Men hvor Walters verden var fuld af opfindsomhed og glæde, er Esben Toft Jacobsens version knap så farverigt. Stemningsmæssigt. For animationsmæssigt er Rejsen til Fjerkongens Rige et pragtstykke. De få velvalgte stemmepræstationer puster sjæl i de flotte figurer og filmens visuelle fantasifuldheder er bemærkelsesværdigt flotte grundet de imponerende 3D effekter.

Det ganske særlige, måske ’mest for voksne’-element, denne film indeholder er en smuk analogi for biblens fortælling om livet og døden, himlen og helvede. Der er ikke tale om et skjult budskab, men uden nogensinde at skære det ud i pap trækker forklaringerne, værdierne og konklusionerne på de gode elementer og de smukke værdi kristendommen trods alt har lært os, om end engang for længe siden.

Nicklas Schmidt har komponeret et score der giver historien et både mystisk og klart udtryk. Nogle smukke korsatser henleder således tankerne på et kirkekor, hvilket er enormt stemningsfuldt og fanger den stærke og enormt gennemførte ovennævnte analogi, men musikken er også lyden af en lille dreng på eventyr.

Produktionsmæssigt er Rejsen til Fjerkongens Rige en lille film, men den har et stort hjerte og en tiltrængt ambitiøs tilgang til genren dansk børnefilm. Alt dette giver i mine øjne filmen en beundringsværdi dybde. Fuld af mod og kærlighed. Mod til at tale om døden, mod til at tale om tro, og mod til at erkende børns behov for og evne til forståelse.